Gå til hovedindhold
108

Dette jobopslag er udløbet

Ombudsmanden for Inatsisartut søger fuldmægtig/specialkonsulent

Om stillingen
En stilling som juridisk sagsbehandler (fuldmægtig eller specialkonsulent) er ledig med tiltrædelse 1. januar 2021 eller efter nærmere aftale.

 

Ombudsmanden er valgt til at kontrollere, om selvstyremyndighederne og de grønland­ske kommuner overholder gældende ret.

 

Vi behandler hovedsageligt klager fra borgere. Derudover tager vi også selv sager op, for eksempel efter omtale i pressen, ligesom vi foretager kommu­nebesøg og in­spektio­ner af institutioner. Det kan føre til kritik, eller myndighederne kan blive an­befalet at ændre deres afgørelser eller praksis.

 

Sagsbehandlingen foregår i samarbejde med retschefen og de andre juri­diske sagsbehandlere. Den enkelte sagsbehandler har rig mulighed for at planlægge sit arbejde og følge de tildelte sager til de kan afsluttes.

 

Herudover deltager sagsbehandlerne i mindre omfang i løsningen af andre ar­bejdsopga­ver og administrative funktioner.

 

Om ansøgeren
Du

  • er cand.jur. med gode teoretiske kundskaber og formulerer dig godt på skrift,
  • har særlig interesse for offentlig ret og lyst til at fordybe i forvaltningsretten,
  • evner at sætter dig ind i komplekse og forskelligartede juridiske problemstillinger,
  • er ansvarsbevidst og arbejder selvstændigt med dine opgaver,
  • har relevant erfaring, f.eks. fra centraladministrationen, domstolene, kommunerne eller advokatbranchen. Nyuddannede vil også blive taget i betragtning.

 

Om arbejdspladsen
Vi er en lille arbejdsplads, som p.t. består af ombudsmanden, retschefen og cheftol­ken. Derudover er vi 6 juridiske sagsbehandlere, en tolk og en sekretær.

 

Vi tilbyder en velfungerende arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden i løsningen af de samlede opgaver.

 

For især nyuddannede tilbyder vi en god, gedigen og klassisk juridisk op­læring, som du vil kunne have stor glæde af i din videre karriere.

 

Arbejdstiden er 40 timer ugentlig. Vi har normalt ikke merarbejde. Vi har flekstid og fleksible forhold.

 

Vi stiller personalebolig til rådighed, for hvilken der betales efter gældende regler. Vi betaler for din tiltrædelsesrejse og bohaveflytning.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkårene fastsættes efter overenskomst mellem for­mandskabet for Inatsisartut og DJØF. Grundløn og ­tillæg svarer til niveauet for fuldmægtige i den grønlandske centraladmini­stration. Herudover ydes et anciennitets­bestemt, pensionsgivende bestil­lingstillæg, der pr. måned udgør mindst 3.456,94 kroner. Endvidere er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer, ligesom der er mulig­hed for at blive tildelt et månedligt funktionstillæg ved eventuel vareta­gelse af en administrativ funktion.

 

Mulighed for orlov fra anden ansættelse
Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grøn­lands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også din eventuelle ægtefælle eller samlever.

 

Vær også opmærksom på, at Indenrigsministeriet har henstillet til kommu­ner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selv­styre.

 

Hvis du i forvejen er ansat i Grønlands Selvstyre eller kommunerne, beva­rer du din optjente anciennitet til fratrædelsesfrirejse og bohaveflytning ved ansættelse hos os.

 

Ansøgning
Ansøgning med CV, bachelor- og kandidateksamensbevis, herunder ka­rakterud­skrifter, og andre relevante bilag sendes pr. e-mail til retschef Kim Blokbo, kb@ombudsmand.gl.

 

Din ansøgning skal være os i hænde senest søndag den 15. november 2020. Ansættelses­samtaler forventes afholdt i løbet af uge 47.

 

Yderligere oplysninger om stillingen og mere generelt om at bo og arbejde i Grøn­land kan indhentes hos specialkonsulent Henrik Bach på telefon +299 32 78 10 i tidsrummet 10-14, onsdag er lukket for henvendelser (husk, hvis du ringer fra Danmark, at Danmark tidsmæssigt er fire timer foran Grønland).

 

Du kan læse mere på vores hjemmeside www.ombudsmand.gl.

Ombudsmanden for Inatsisartut
Postboks 1606
3900 Nuuk
Telefon: +299 32 78 10
E-mail: post@ombudsmand.gl