Gå til hovedindhold
102

TELE-POST søger medarbejder til Facility afdelingen

Afdelingen Facility søger ny medarbejder til at indgå i teamet for drift og vedligeholdelse af TELE-POST bygninger i hele Grønland.

Om stillingerne:
TELE-POST råder over en betragtelig bygningsmasse fordelt over hele Grønland. Bygningsmassen indbefatter mangeartede bygningstyper og funktioner – fra små teknikhytter i bygder og på fjeldtoppe til moderne datacentre, personaleboliger og kontorbygninger.

 

I Facility afdelingen er vi ansvarlige for at sikre en struktureret udvikling, vedligeholdelse og drift af den samlede bygningsmasse. Vi vil drive udviklings- og vedligeholdelsesplaner for bygningsmassen og de tilknyttede bygningstekniske installationer samt sikre en fokuseret og enkel implementering heraf. Det er vores ansvar, at bygningsmassen kontinuerligt har et højt sikkerhedsniveau hvad angår fysisk sikring, adgangssikring, overvågning og brandsikring. I Facility afdelingen bidrager alle med det vi er bedst til og gennem en fælles indsats leverer en høj kvalitet.

 

Som medarbejder i Facility teamet er det vigtigt du bidrager til den professionelle standard gennem din viden og dine bidrag. Du sætter den faglige fane højt og følger proaktivt med i udviklingen indenfor bygningsvedligehold.

 

Organisatorisk er Teamet en del af TELE-POSTs afdeling for Facilitys og Energi, der også består af et energiteam samt en projektteam. Team Facility refererer til afdelingschefen for Facilitys og Energi.

Der skal til stillingen forventes nogen rejseaktivitet, primært internt i Grønland.

 

Til stillingen forventer vi at du;

 

  • er uddannet bygningshåndværker, bygningskonstruktør eller lignende 
  • har et kendskab til struktureret og systematisk bygningsvedligehold
  • har kendskab til udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner og tilstandsvurderinger
  • har relevant erfaring med styring af bygge- og vedligeholdelsesprojekter samt afholdelse af licitationer
  • har kendskab til administration og økonomistyring af bygningsmasse og projekter
  • har kendskab til relevant lovgivning herunder AP 95
  • er serviceminded og god til at samarbejde med kolleger samt eksterne samarbejdspartner så som rådgivere, entreprenører og leverandører.
  • har gode sprogkundskaber – grønlandsk er en fordel, men ikke et krav
  • har erfaring med projektstyring.
  • erfaring med kontraktstyring, opfølgning og tilsynsopgaver.

 

 

Vil du gøre karriere hos os;

Der er tale om et job fyldt med muligheder og udfordringer, hvor vi sammen skal skabe noget nyt. Du vil opleve en høj grad af frihed ligesom der er rige muligheder for både faglig og personlig udvikling. Du er velkommen til at kontakte afdelingschef Søren S. K. Pedersen, spe@telepost.gl, eller afdelingsleder for Facilitys Martin Jungersen maju@telepost.gl, hvis du vil vide mere om stillingerne.

 

Ansøgning og samtaler:
Søg stillingen online via https://mkjobtelepost.azurewebsites.net/da-DK/Details.aspx?VID=2020-10-01 vedhæftet ansøgning og CV. Da vi behandler indkomne ansøgninger løbende, er du velkommen til at søge hurtigst muligt. Vi glæder os til at høre fra dig.

 

Selskabet
Under visionen ’TELE-POST bringer verdenen tættere på’ arbejder selskabets godt 400 medarbejdere på at etablere og sikre moderne kommunikationsinfrastruktur i hele Grønland. TELE-POST hovedkontoret ligger i Nuuk.

 

Læs mere om TELE-POST her: www.telepost.gl

 

Ansøgningsfrist: 9. november 2020