Gå til hovedindhold
102

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag: Konsulent for Specialundervisning til MISI Avannaa

Nu har du muligheden for at opleve nye faglige udfordringer!

Avannaata Kommunia søger en Konsulent for Specialundervisning i Misi-Avannaa, Ilulissat med ansættelse den 1. december 2020 eller efter nærmere aftale.

 

Stillingen er placeret i MISI Avannaa i Ilulissat, som hører under Forvaltning for Læring og konsulenten refererer til lederen af MISI -Avannaa.

MISI-Avannaa er ansvarlig for den pædagogiske psykologiske rådgivning og varetager opgaver inden for både skole-og daginstitutionsområdet i hele Avannaata Kommunia.

 

Konsulenten indgår i MISI Avannaa’s team, som lige nu består af 2 psykologer, 1 konsulent og en fuldmægtig.

Vi tilbyder:
Et udfordrende, alsidigt og spændende job med gode muligheder for personlig og faglig udvikling. MISI Avannaa er en velfungerende arbejdsplads med et godt kontorfællesskab.

 

Vi søger:
En konsulent for specialundervisning med erfaring i specialpædagogiske arbejde. Den rigtige ansøger finder det spændende at arbejde i et system, som bygger på grønlandsk sprog og kultur, og:

·       er dynamisk og udviklingsorienteret

·       er robust og kan arbejde selvstændigt og fleksibelt i forhold til mangeartede opgaver. 

 

Primære ansvars- og arbejdsopgaver

  • Foretager pædagogiske undersøgelser (observationer/test) af indstillede børn.

  • Anvender bl.a. følgende undersøgelsesmaterialer: CHIPS, mini-CHIPS/småbørnsCHIPS, SOP, KGORM, TVPS, FNU, KTI, hukommelsesspændvidde, individuelle faglige tests.
  • Orienterer skole/institution og forældre om undersøgelsen, og vejleder vedrørende indsatsområder.
  • Udarbejder rapport om observationer, test og samtaler vedr. de enkelte børn.
  • Rådgiver forældre, pædagoger og lærere vedr. børn med særlige behov samt vejleder om tilrettelæggelse af specialundervisningen.
  • Tager initiativ til forebyggende undervisning/arbejde.
  • Rådgiver og vejleder skolens/institutionens personale – evt. på pædagogiske dage (planlægger og gennemfører minikurser for skolens/institutionens personale)
  • Inddrager nødvendig, supplerende ekspertise og henviser til andre instanser.
  • Holder sig selv og skolerne orienteret om nye materialer og undervisningsformer.

Kvalifikationer og kompetencer
Folkeskolelærer med efteruddannelse, fx speciallæreruddannelse, talepædagog, PD i specialpædagogik, master i pædagogisk psykologi e.l.

Stillingen kræver selvstændighed i tilrettelæggelse af arbejdet, og rutine i anvendelse af computer.

Løn- og ansættelsesforhold 
Ansættelse sker efter overenskomst af 28. juni 2019 mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut Meeqqat Atuarfianneersut Kattuffiat, IMAK for lærere i folkeskolen i Grønland m.fl.

Der anvises personalebolig, for hvilken der betales husleje, depositum mv. efter de til enhver tid gældende regler.

Børneattest
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest.

Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.

Oplysninger 
Hvis du vil vide mere stillingen, så kontakt fg. Leder i Misi-Avannaa, Jonas Windahl Andersen,  jwa@avannaata.gl eller fagchef Ane S. Hansen asha@avannaata.gl

Ansøgningsfrist:
Ansøgning samt kopi af relevante bilag skal være sendt gennem Avannaata Kommunias hjemmeside ved at trykke på ”søg denne stilling” senest 25. oktober 2020.