Gå til hovedindhold
102

Dette jobopslag er udløbet

Socialrådgiver til Børnehjemmet Sarliaq

Sarliaq Børnehjemmet er en døgninstitution for omsorgsvigtede børn og unge i alderen 0-18 år, som har brug for et struktureret miljø og faste rammer. Institutionen hører under Socialstyrelsen.

Tiltrædelsesdato er den 16. November 2020 eller efter aftale.

Om Sarliaq
Børnehjemmet Sarliaq er en døgninstitution for anbragte børn og unge beliggende i Ilulissat, Grønland. Der er plads til i alt 20 børn og unge i aldersgruppen 0-18 år fordelt på 3 forskellige afdelinger. Opdelingen sker som oftest i forhold til alder. De anbragte børn har haft en opvækst præget af omsorgssvigt og eller misbrug og kommer fra hele Grønland.
På Sarliaq arbejder vi med relationspædagogik i et anerkendende perspektiv, et meget struktureret miljø og fokuserer på at have en anerkendende tilgang til børnene og de unge. Vi lægger vægt på, at de får en stabil hverdag med skolegang, fritidsinteresser og et socialt liv uden for institutionen. I weekender og ferier forsøger vi at tilbyde børnene gode oplevelser i naturen i form af hytteture, jagt- og skiture samt at deltage i diverse arrangementer i byen.

Om stillingen
Socialrådgiverens nærmeste reference er forstanderen eller i dennes fravær souschefen.
Socialrådgiveren er ansvarlig for:

  • At udføre sine opgaver inden for de af ledelsen udstukne rammer
  • At indgå i et loyalt og opsøgende samarbejde med ledergruppen og de øvrige medarbejdere og være en inspirerende sparringspartner til disse
  • At holde sig ajour med informationer, viden og erfaringer inden for arbejdet med vanskeligt stillede børn, unge og familier.
  • Deltagelse i afdelingernes statusmøder, visitationsmøder samt andre relevante møder


Socialrådgiverens opgaver omfatter bl.a.:

  • At modtage alle indskrivninger (personsager) til journalisering og omdeling til afdelingerne
  • At forbedre sagerne til visitation
  • At deltage i udarbejdelse af pædagogiske udviklingsplaner i samarbejde med afdelingslederne og det pædagogiske personale
  • At sørge for kontakt til kommunerne i alle personsager
  • At sørge for kontakt til andre offentlige myndigheder
  • at tilbyde information og vejledning til det øvrige personale omkring LTF, cirkulære, forordninger og meddelelser
  • At instruere det pædagogiske personale i standardiseret rapportskrivning
  • At kontrollere at udviklingsplanerne bliver lavet i henhold til tidsfristerne


Om dig

  • Du er uddannet socialrådgiver
  • Du kan arbejde tværfagligt
  • Du kan systematisere og koordinere informationer i samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere
  • Du kan give sags supervision til det pædagogiske personale vedrørende det enkelte barn/unge og dennes pårørende
  • Du er bevidst om, at du kommer til at betyde meget for de børn og unge, du arbejder for
  • Du har kendskab til konsekvenserne af omsorgssvigt hos børn og unge
  • Du lever af de små succeser i hverdagen
  • Du er positiv og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Du er tosproget (grønlandsk/dansk), men dette er ikke et krav


Til gengæld tilbyder vi en unik mulighed for at være med at til at præge udviklingen på Børnehjemmet Sarliaq og en mulighed for at udvikle din faglighed.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte forstander Jens Ole Nathanielsen +299943361 e-mail: jensole@sarliaq.gl eller konstitueret souschef Hanne Gabrielsen 943361 e-mail: hg@sarliaq.gl

Ansøgning
Stillingerne søges via nanoq.gl
Ansøgningsfrist: 25. oktober 2020.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning