Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

Tilsynskonsulent i Staben / Job.nr. 500/20

Bliv tilsynskonsulent i Staben i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked

Vi søger en dygtig og engageret tilsynskonsulent, der kan være med til at opbygge tilsynsområdet i Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked.

Med den nye handicaplov har kommunerne fået pligt til at føre driftsorienterede tilsyn med kommunens bo-tilbud til handicappede borgere. Vi betragter i høj grad tilsynene som en mulighed for at støtte vores institutioner fagligt og give dem sparring på deres hverdag. Det er derfor vigtigt, at vores nye tilsynskonsulent kan møde institutionerne ligeværdigt og med respekt for det arbejde, de udfører.

Forvaltning for Velfærd og Arbejdsmarked løser opgaver indenfor ældreområdet, socialpsykiatri og handicap, sagsbehandling og arbejdsmarkedsområdet.
Du bliver en del af forvaltningens stab, hvor vi er ca. 10 medarbejdere med mange fagligheder. Der vil være mulighed for at trække på afdelingens andre medarbejdere til tilsynsopgaven, ligesom det forventes, at du deltager i afdelingens øvrige opgaver efter behov.
Forvaltningen har udarbejdet et tilsynskoncept, men der vil også være gode muligheder for at påvirke arbejdet med din faglighed.

Om stillingen

Som tilsynskonsulent vil du bl.a. komme til at:

  • Planlægning af pt. 19 årlige driftsorienterede tilsyn
  • Koordination af forberedelse, gennemførelse, besøg og rapportering på de driftsorienterede tilsyn
  • Sparring med forvaltningens enheder i forbindelse med tilsyn
  • Opfølgning på kommunens personrettede tilsyn på ældreområdet og på handicapområdet og sparring med sagsbehandlerne omkring dette
  • Deltage i afdelingens øvrige opgaver efter behov

Du skal ikke nødvendigvis selv foretage alle tilsyn, men der skal forventes nogen rejseaktivitet.

Struktur og planlægning er essentielt for at lykkes i stillingen. Der er derudover behov for en alsidig medarbejder, der trives med et bredt spektrum af opgaver og ikke er bleg for at kaste sig over noget nyt.

Faglige og personlige kompetencer

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund (socialrådgiver eller pædagog evt. med overbygning eller en samfundsvidenskabelig eller humanistisk videregående uddannelse)
  • Du ønsker at være med til at styrke enheder og dermed kommunens tilbud til handicappede borgere
  • Du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du har en anerkendende og nysgerrig tilgang til dine omgivelser
  • Du har gode kommunikative evner (du skal kunne gennemføre interviews og skrive rapporter)
  • Du er imødekommende og møder andre i øjenhøjde
  • Du kan tage ansvar for opgaven
  • Du kender dine begrænsninger og kan bede om hjælp
  • Det er en fordel, hvis du taler grønlandsk
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med socialområdet

 

Du må gerne have erfaring, men du må også gerne være nyuddannet. Det er afgørende, at du besidder den indstilling og evner at lære nyt.

Skal du være fra Grønland/have kendskab til Grønland?

Det er en fordel, hvis du kender til Grønland, herunder hvis du er dobbeltsproget (dansk/grønlandsk), men ikke en forudsætning. Det er væsentligt, at du er interesseret i Grønland og i at engagere dig i livet i Nuuk.
Nuuk er verdens mindste hovedstad, placeret i en storslået natur og med et væld af tilbud indenfor kultur og fritid.
Om sommeren har du alle muligheder for fjeldvandring, fiskeri, jagt på bl.a. rensdyr, kajakroning og stand-up-paddle-board mellem isskosser. Om vinteren har du mulighed for at træne langrend eller alpint -til hverdag!
Nuuk har biograf, teater, cafeer, svømmehal og et universitet og naturinstitut, der ofte inviterer til foredrag med internationale forskere.

Vi tilbyder:

Som arbejdsplads tilbyder vi en afvekslende og fagligt udfordrende dagligdag samt dygtige og engagerede kollegaer med en god og uformel omgangstone. Staben er en afdeling på ca. 10 medarbejdere, der primært er AC’ere og økonomiske controllere. Arbejdstrivsel prioriteres højt. Du får indsigt i en politisk styret organisation og arbejder tæt på stabschefen og fagcheferne. Vi tilbyder et stort ansvar og store muligheder for at udvikle dine kompetencer.

Løn og ansættelsesforhold, herunder evt. ret til til- og fratrædelsesrejse, samt bohaveflytning, sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og relevant forhandlingsberettiget organisation.

Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest.
Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget en tilfredsstillende børneattest fra Rigspolitiet.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffeattest fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der er ikke bolig til stillingen

Ansøgning:
Ansøgning mærket med job nr. 500/20, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:

Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 13. Oktober 2020
Tiltrædelse: efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Lise Buchardt
Telefon: +299 367172
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning