Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

Afdelingschef søges til Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked

Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked søger en afdelingschef til Økonomi- og Analyse afdelingen.
Stillingen søges besat primo oktober 2020 eller efter anden aftale.
Afdelingen er pt. normeret til 1 kontorchef, 1-2 sagsbehandlere,, 2 sekretærer , 2 controllere og 1 lærling.
Økonomi- og Analyse afdelingen varetager departementets administration og økonomistyring samt ministerbetjening. Afdelingen bistår desuden departementets øvrige afdelinger med udarbejdelse af ad hoc analyser.
Stillingen som afdelingschef stiller store krav til at have overblik – både på kort og på langt sigt. Derudover vil sparring med departementets øvrige afdelinger samt koordinering med Forbruger- og Konkurrencestyrelsen være en del af dagligdagen.

Ønsker til kvalifikationer og kompetencer:
• Erfaring med at arbejde i en politisk styret organisation
• Ledelseserfaring
• Erfaring med at arbejde med administrative processer, herunder økonomi
• Kendskab til grønlandske samfunds- og erhvervsforhold
• Viden om områderne erhverv og arbejdsmarked
• Evner for at arbejde projektorienteret og koordinerende
• En relevant videregående uddannelse.

Gode forudsætninger for at kommunikere både skriftligt og mundtligt.

Dobbeltsprogethed (grønlandsk/dansk) foruden gode fremmedsprogskundskaber er en fordel, men intet krav.
Yderligere oplysninger kan fås ved departementschef Isak Nielsen Kleist på isnk@nanoq.gl samt telefon (+299) 34 56 34.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er for tiden klassificeret/lønfastsat svarende til LR 38.

Lønnen  med faste løndele i LR 38 udgør pr. 1. april 2020 månedligt Kr. 55.829 og årligt Kr. 669.953

Der vil i udgangspunktet ske ansættelse på overenskomstvilkår, hvor ansøger i forvejen måtte være tjenestemand i henhold til tjenestemandslove for det offentlige Grønland, kan der ske ansættelse på tjenestemandsvilkår.

Tjenestemænd i staten og ansatte efter en række AC-overenskomster, bl.a. overenskomsten mellem DJØF og Finansministeriet, har ret til tjenestefrihed uden løn i forbindelse med ansættelse under Grønlands Selvstyre. Indenrigsministeriet har ligeledes henstillet til kommuner og regioner, at der vises imødekommenhed over for ansøgninger om tjenestefrihed uden løn ved ansættelse under Grønlands Selvstyre. Bestemmelserne om tjenestefrihed omfatter også ægtefælle/samlever til personer, der ansættes under Grønlands Selvstyre.

For stillingen gælder, at der ingen højeste tjenestetid er fastsat og, at bestemmelserne om ydelse af godtgørelse for merarbejde, og bestemmelserne om godtgørelse for mistede fridage ikke finder anvendelse, arbejdstiden er i udgangspunktet 40 timer ugentligt.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Stillingen er placeret i Nuuk, som er Grønlands hovedstad. Byen byder på mange muligheder, som kulturhus, international biograf, svømmehal, cafeer og diverse foreninger. Naturen omkring Nuuk tilbyder derudover både skibakke og golfbane af anerkendte standarder, samt muligheder for kajak, sejlads, vandring og en lang række øvrige fritidsaktiviteter for den aktive.
Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked har som hovedopgave at sikre Naalakkersuisut et solidt beslutningsgrundlag i udviklingen og formuleringen af en fleksibel og sammenhængende arbejdsmarkeds- og erhvervspolitik, der afspejler det omgivne samfund behov og interesser samt en energipolitik i overensstemmelse med de politiske målsætninger om udvikling af energisektoren. Der er kort afstand til både politikere og det omgivende samfund, hvilket afspejler sig i det daglige arbejde, der til tider kan være hektisk.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

  Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning