Gå til hovedindhold
107

Dette jobopslag er udløbet

Familiecenteret i Paamiut søger Ungerådgiver / Job nr. 486/20

Kommuneqarfik Sermersooq søger Ungerådgiver til Familiecenter Paamiut, med tiltrædelse 15. oktober 2020, eller efter aftale.

Stillingens indhold:
Afdelingen for Børn og Familie søger energiske og positive kollegaer til at bistå os med arbejdet med unge mennesker med forskellige udfordringer.
Stillingen er placeret i Familiecenteret Paamiut.   

Vi forventer, at du er en energisk og positiv person, der stiller krav til dig selv om at levere resultater af høj kvalitet. Du vil indgå i et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper og kontinuerlig udvikling og sparring er i fokus.

Som Unge Rådgiver har du medansvar for den unges behandling, udvikling og trivsel. Du skal varetage en række forskelligartet opgaver, herunder:

  • Sammen med den unge og behandlingslederen planlægge de konkrete indsatser, der skal være for at nå målene i handleplanen.
  • Udvikle tilbud og planlægge relevante aktiviteter til støtte for gruppen af unge eller individuel.
  • Hvis relevant, udføre opsøgende arbejde, der hvor den unge er.
  • Samarbejde med den unges familie og netværk.
  • Samarbejde med socialforvaltningens myndighedsafdeling.
  • Samarbejde med uddannelsesinstitutioner og andre relevante parter.
  • Planlægge og udføre koloni- og projektture.
  • Indkaldelse og deltage i tværfaglige møder.
  • Skrive status- og afslutningsrapporter.

Vi forestiller os at:

  • Du har et indgående kendskab og erfaring til børn og unge der har udfordringer og har det svært.
  • Du har relevante uddannelser eller kurser og erhvervserfaringer inden for børn og unge
  • Du er åben for at videreudvikle dig såvel faglig som personlig.
  • Du har lyst at arbejde i en tværfaglig team.

Vi lægger desuden vægt på at du:

  • Er venlig, stabil, robust, rummelig og interesseret i sportslig aktiviteter.
  • Kommunikerer klart og tydeligt såvel skriftlig som mundtligt, både på grønlandsk og dansk.
  • Arbejder ansvarsbevidst og serviceorienteret.
  • Er god til teamsamarbejde.
  • Udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling og bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre opgaveløsningen.
  • Evner at arbejde fokuseret og struktureret.
  • Evner til at opbygge relation med unge mennesker.
  • Evner til at skabe tillid hos den unge.
  • Er villig til at arbejde på tværs af vores afdelinger efter behov. 

Vi tilbyder:
Et udfordrende job med muligheder for selv at præge indholdet og få et medansvar i en organisation i udvikling og forandring. Vi lægger vægt på en solid introduktion til både job og arbejdsplads og bestræber os på at sikre et godt samarbejdsklima med tæt ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

Lægger vægt på at medarbejder få mulighed til at videreuddanne sig gennem deltagelse i relevante kurser.                                                                                                                                                                                               

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra Politiet. Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og AK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.
Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der kan tilbydes bolig til stillingen

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 486/20, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 8. oktober 2020
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Paamiut
Yderligere oplysninger fås hos: Ellen Magnussen
Telefon: +299 367331
Mobil: +299 497979
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning