Gå til hovedindhold
88

Forfatningskommisionen søger en faglig stærk afdelingsleder

Der forestår et vigtigt og spændende arbejde i sekretariatet og vi har meget brug for en initiativrig og selvstændig afdelingsleder, gerne med erfaring fra lignende stilling. Vi søger en person som har lyst til at arbejde med en bred vifte af arbejdsopgaver af økonomisk, administrativ og praktisk karakter i en travl hverdag. Afdelingslederen skal have et økonomisk overblik og være projektledende i forhold til den administrative og praktiske linje. Opgaverne omfatter regnskab i IRIS og Prisme, administrative opgaver, praktiske driftsopgaver og ad hoc opgaver.  

Vi forventer, at du:

  • Har flere års erfaring og relevant kontor- og regnskabsmæssig uddannelse
  • Har flere års erfaring med lignende opgaver
  • Har flere års erfaring med IT systemer og er vant til at bruge dem, meget gerne også økonomisystemet XAL
  • Er stabil og omhyggelig med dit arbejde og humoristisk anlagt
  • Det er en fordel om du behersker både grønlandsk og dansk.


Vi tilbyder:

  • Et godt og spændende arbejdsmiljø, i et team med 7 medarbejdere i sekretariatet
  • Faglig og personlig udvikling
  • Mange spændende arbejdsopgaver hvor du får indflydelse på løsningerne.


Henvendelse vedrørende jobbet
Yderligere information kan fås ved at kontakte sekretariatschef Karen Kiær Jakobsen, tlf./mobil: 34 66 64/55 54 88 eller pr. mail: kkja@nanoq.gl
 
Ansøgningsfrist
Ansøgning vedlagt CV og kopier af ekssamensbeviser skal sendes via nedenstående link senest d. 21. september 2020.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning