Gå til hovedindhold
89

Sungiusarfik Aaqa søger Afdelingsleder til Alloq 3 med psykiatri kendskab

Sungiusarfik Aaqa er en landsdækkende socialinstitution med 7 afdelinger. 6 afdelinger med i alt 32 beboere og 1 værested til 15 brugere. Beboerne har diagnosen skizofreni. Aaqa er en arbejdsplads i udvikling. Der er mulighed for supervision, medarbejderudviklingssamtaler og relevante kurser.

Vi søger engageret kollega til afdelingslederstillingen i Alloq 3 med psykiatri kendskab og med overblik og mod på store udfordringer. På Alloq 3 er det en fordel af have arbejdet med at give medicin og have viden og kendskab til generelle fysiologiske lidelser, da beboerne har dobbelt diagnoser samt med forskellig alder og har haft diagnosen skizofreni i mange år.  

Afdelingslederne i Aaqa er med i ledergruppen og vil derfor have medindflydelse på udviklingen af Aaqa og være med til at tage ledelsesmæssige beslutninger dagligt. Dertil vejledning og sparring med personalet på afdelingen i de daglige pædagogiske, omsorgsmæssige og sundhedsfaglige opgaver med beboerne.
Afdelingsledernes arbejdsopgaver består bl.a. af udarbejdelse af behandlingsplaner, statusrapporter og handleplaner. Økonomiske ansøgninger til kommuner for beboeren, udarbejdelse af arbejdsskema og kontakt til andre relevante samarbejdspartnere.
Der ønskes en afdelingsleder som har kendskab til den grønlandske kultur og sproget.

Afdelingslederen refererer til forstanderen.

Vi forventer:

  • At du har en uddannelse som pædagog, sundheds- eller socialhjælper eller lignende med psykiatri kendskab
  • At du har ledelseserfaring
  • At du har en god psyke, er robust og kan arbejde selvstændigt
  • At du er i besiddelse af humor og er tolerant overfor kolleger og beboere
  • At du er indstillet på en tværkulturel og tværfaglig personalegruppe
  • At du er en god lytter til medarbejdere og beboere
  • At du er en synlig leder
  • At du er loyal og samarbejdsvillig overfor ledelsen
  • At du er god til at uddelegere arbejde og har overblik
  • At du kan skrive/læse/tale grønlandsk og dansk, men ikke en betingelse
  • Du er en engageret kollega
  • Du har erfaring med at arbejde med psykisk syge personer.


Ugentlig arbejdstid: 40 timer.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning