Gå til hovedindhold
103

Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold søger en engageret chefkonsulent til de borgerrettede tilbud i Foranstaltningsafdelingen

I Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold arbejder vi med sociale problemstillinger, udfordringer og har store ambitioner. Vi vejleder, rådgiver og udvikler nye tiltag indenfor forebyggelse og sociale forhold.

Om stillingen:
Vi søger en chefkonsulent til de borgerrettede tilbud.
De borgerrettede tilbud består pt. af rejsehold til behandling af seksuelle overgreb, telefonrådgivningsenhederne Tusaannga og Alliaq mv., ansøgninger til nordisk pension samt tilskudsansøgninger.
Chefkonsulenten skal være med til at sikre driften, til at kvalitetssikre de borgerrettede tilbud samt til at være med til at udvikle området. De borgerrettede tilbud skal matche borgernes behov og være fagligt funderet.  

Som chefkonsulent i enheden indgår du i et ledelsesteam bestående af faglige ledere og afdelingschefer. De faglige ledere står hver i spidsen for et team af flere medarbejdere og har forskellige faglige fokusområder. Fokusområdet for den ledige stilling er de borgerrettede tilbud.  

Dine primære arbejdsopgaver som chefkonsulent vil bestå af følgende:

  • Koordinere og sikre den faglige kvalitet i opgaveløsningen i teamet.
  • Forventningsafstemme med medarbejderne i forhold til indholdet og resultatet af en given opgave.
  • Give løbende faglig sparring til medarbejderne individuelt og i grupper med henblik på sikring af opgaveløsningen og udvikling af medarbejderne.
  • Opsøge og oparbejde relevant faglig viden.
  • Identificere centrale faglige sigtepunkter, dilemmaer, udfordringer eller lignende på det faglige område.
  • Medvirke til udvikling og drift af interne styringsredskaber.
  • Skabe og opretholde et godt arbejdsmiljø i afdelingen i samarbejde med afdelingschefen og øvrige faglige ledere.
  • Ad hoc opgaver.


Vi forventer, at du:

  • Har en relevant faglig profil, som kan matche indholdet og tyngden i stillingen. Vedkommende kan have en psykoterapeutisk eller psykologisk baggrund eller en lign. uddannelse. 
  • Har ledelseserfaring.
  • Har fokus på til stadighed at udvikle forebyggelsesområdet og implementere de politiske strategier på området.
  • Har faglig indsigt i det sociale område og også gerne andre arbejdsområder, som afdelingen beskæftiger sig med.
  • Evner at tænke strategisk, analytisk og utraditionelt.
  • Er ansvarsbevidst, har overblik og får afsluttet opgaverne.
  • Som person er dynamisk, engageret og udviklingsorienteret.
  • Har fokus på medarbejderudvikling og trivsel i afdelingen.
  • Har kendskab til grønlandske samfundsforhold og kultur.
  • Dobbeltsprogethed er en fordel.


Der kan til tider forventes at være rejseaktivitet forbundet med stillingen.

Om Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold
Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold er en styrelse under Naalakkersuisut med følgende 6 afdelinger: Forebyggelsesafdelingen PAARISA, Økonomiafdelingen, Døgn- og visitationsafdelingen, Myndighedsafdelingen, Foranstaltningsafdelingen og Sekretariatet. Afdelingerne arbejder tæt sammen med hinanden, og det er en arbejdsplads, som byder på masser af faglige udfordringer.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Faglig leder Stina Mølgaard på tlf. +299 346017 eller på e-mail: stmo@nanoq.gl 

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning