Gå til hovedindhold
70

Dette jobopslag er udløbet

Kursuskoordinator

Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk søger en kursuskoordinator til Ledelsesakademiet

Er du stærk i planlægning og administration? Kan du give studerende, medarbejdere, ledelsen og eksterne samarbejdspartnere en effektiv, korrekt og imødekommende service? Så er det dig, vi søger.

Ledelsesakademiet er en del af Niuernermik Ilinniarfik, Nuuk og afholder lederuddannelser og kurser inden for blandt andet ledelse, økonomi, kommunikation, konflikthåndtering og personlig udvikling. Ledelsesakademiet er inde i en udviklingsfase med fokus på nye tilbud, som skal styrke vores ambition om at kompetenceudvikle og uddanne til at matche erhvervslivets behov for kompetent arbejdskraft.

Dine opgaver
Du vil indgå i vores team, som brænder for, at Ledelsesakademiets kunder får de bedste oplevelser i forbindelse med kurser og efteruddannelse.
Dine opgaver vil være at varetage funktionen som kundekontakt og håndtere henvendelser på kurser og efteruddannelse samt forespørgsler på lokaleleje. Servicering og forplejning af kursister er højt prioriteret i det daglige arbejde, og ligeledes indgår opgaver med kursusplanlægning, hjemmesideredigering og lagerstyring også som en del af opgaveporteføljen.
Arbejdet kræver, at du trives med at arbejde på tværs af afdelinger, og at du kan bevare overblikket over detaljekrævende opgaver. Du vil referere til kursuslederen.


Vi ønsker, at du

  • har en relevant erhvervsuddannelse eller lignende indenfor administration og måske erfaring fra lignende stillinger
  • brænder for at være med til at skabe kurser og efteruddannelse af høj kvalitet
  • kan arbejde både selvstændigt og sammen med andre samt at du er struktureret og detaljeorienteret
  • er en dedikeret holdspiller, som har gåpåmod og trives i et dynamisk og fleksibelt miljø
  • har gode kommunikations- og formuleringsevner på både grønlandsk og dansk
     

Vi tilbyder
Et spændende job på en uddannelsesinstitution i vækst, der ser vores kursister, studerende og medarbejdere som værende vores vigtigste ressource til at skabe innovative løsninger. Du vil få spændende udfordringer og muligheden for at blive del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat d. 1. oktober eller om muligt tidligere.

Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv som studiesekretær på vores hold, og vil du vide mere, så kontakt Pia Nissen Olsen, tlf. 342589 eller e-mail kursus@ninuuk.gl

Læs mere om Ledelsesakademiet på www.ninuuk.gl.

Ansøgning
Ansøgningsfrist 21. august 2020. Ansættelsessamtaler vil blive afholdt løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning