Gå til hovedindhold
105

TEAMLEDER TIL VARMEPRODUKTION, ILULISSAT

Kan du skabe et inspirerende, motiverende og solidt samarbejde i teamet, distriktet og på tværs af vores virksomhed?

 

Energitjenesten i Ilulissat har brug for dig. Du bliver den daglige leder, som har personaleansvaret for teamet og driften af varme-distributionen. Produktionen består hovedsagligt af elektrokedler, mens standby-energien består af oliefyrede varmecentraler.

 

Dine hovedopgaver er at

 

  • uddelegere opgaver indenfor drift, vedligehold og udvikling
  • sikre optimering, opfølgning og kontrol af byens varmedistribution
  • udarbejde business cases for anlægsprojekter i henhold til sektorplan og virksomhedens mål
  • bidrage til endnu bedre udnyttelse af overskudsenergien fra vandkraft i byen
  • sikre og overholde teamets økonomi, herunder udføre indkøb og arbejde med budget
  • deltage i projekterings- og dokumentationsopgaver
  • deltage i udarbejdelse af strategiplaner, procedurer, instrukser og vejledninger

 

Som leder har du personaleansvar, hvilket bl.a. omfatter at du skal bidrage til medarbejdernes og teamets motivation, trivsel og kompetenceudvikling.

 

Hvad kan du forvente?

Du bliver del af et uformelt team med kompetente og inspirerende kollegaer. Du får en ledende og vigtig rolle i distriktet, hvor succes skabes gennem vores professionelle og gode samarbejde. Samtidig kan du se frem til at blive del af en virksomhed med høj medarbejdertilfredshed – vi er blandt de bedste i Grønland og Danmark.

 

Vi søger dig, som har

 

  • relevant erhvervs- og ledelseserfaring
  • teknisk videregående uddannelse, f.eks. som el-ingeniør eller maskinmester
  • kendskab til SRO anlæg
  • kendskab til EDB baserede drifts- og vedligeholdelsessystemer
  • erfaring med budgetlægning, -opfølgning og –tilpasning er en fordel
  • kendskab til udarbejde af business cases er en fordel

 

Du skal være i stand til sikre gode præstationer i dit team via konstruktivt samarbejde og kommunikation. Du kan inspirere, give plads til kreativtet og arbejder med en åbensindet tilgang. Herudover ved du hvor vigtigt et højt serviceniveau og kvalitet er for vores kunder.

 

Tiltrædelse snarest muligt eller efter aftale

 

Ansættelsesvilkår

Løn og ansættelse i henhold til relevant og gældende overenskomst. Der er 3 måneders prøvetid.

Vi tilbyder umøbleret personalebolig i henhold til gældende regler. Hvis du allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret beholdes retten til denne. / Der stilles ikke personalebolig til rådighed.

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse i henhold til gældende regler.

 

Er du den kollega som vi søger?

Så send din ansøgning via ”Søg stillingen” hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingens indhold og funktion så kontakt Distriktschef, Magnus Anton Olsen, på +299 946777. Generelle spørgsmål om løn- og ansættelsesvilkår kan sendes til hr@nukissiorfiit.gl

 

Om Nukisisorfiit

Nukissiorfiits 400 medarbejdere forsyner hele Grønland med el, vand og varme. Sammen arbejder vi hele tiden at på skabe omkostningseffektive og bæredygtige løsninger til gavn for vores kunder. I 2019 var 72 % af vores afsætning til el, vand og varme fra vedvarende energi. Frem mod 2030 arbejder vi for 100 % vedvarende energi. I Nukissiorfiit har vi succes med at skabe de bedste rammer for alle ansatte. Vi er nemlig blandt de virksomheder i Grønland og Danmark med højest medarbejdertilfredshed. Læs mere om os på www.nukissiorfiit.gl

 

Ansøgningsfrist: 18. august 2020

SØG DENNE STILLING