Gå til hovedindhold
109

Dette jobopslag er udløbet

Museumsleder til Sisimiut & Kangerlussuaq Museum

Stillingen som museumsleder ved Sisimiut & Kangerlussuaq Museum er ledig.

Ansøgningsfrist:
31. juli 2020

 

Sted/Afd:
Sisimiut

 

Varighed:
fuldtid

 

Tiltrædelsesdato:
01. september eller efter aftale

 

Løn:
Efter overenskomst

Profil 

Ansøger forventes at have en museumsrelevant universitetsuddannelse inden for f.eks. historie, arkæologi, museologi eller lign. og erfaring med ledelse. Det forventes, at ansøger er visionær og vil bidrage til museets ambitioner om at være en stærk og professionel kulturinstitution i udvikling og samtidig arbejde med at fastholde og udvide museets eksterne netværk og samarbejder.

 

Museumslederens arbejdsområde dækker bl.a.

·  Daglig drift og faglig ledelse af museets personale

·  Sikring af indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling af historiske og samtidsrelevante emner inden for museets ansvarsområde

·  Koordinering, udvikling og udførelse af museets udadvendte aktiviteter, herunder udstilling, arrangementer, foredrag

·  Deltagelse i arbejdet med udviklingen af UNESCO-verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat: Inuit Hunting Ground between Ice and Sea

·  Samarbejde, koordinering og udvikling af interne og eksterne projekter

·  Fondsansøgning

·  Planlægning af sommersæson

 

Det forventes, at museumslederen arbejder i overensstemmelse med de til enhver tid eksisterende samarbejdsaftaler, den grønlandske arkiv- og museumslov, museets godkendte budgetter og arbejdsplaner.

 

Museets geografiske ansvarsområde er den tidligere Sisimiut Kommune inklusive bygderne Sarfannguit og Itilleq samt området i og omkring Kangerlussuaq, inden for hvilket det er museets opgave at indsamle, registrere, ordne, bevare, udforske og formidle den materielle og immaterielle kulturarv. Museet dækker områdets kultur- og naturhistorie gennem de sidste 4.500 år.

 

Museet er en aktiv partner i udviklingen af UNESCO Verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat og går en spændende fremtid i møde med udvikling af ny udstillinger og andre formidlingstiltag. Det er en dynamisk arbejdsplads, hvor der ofte er mange forskellige opgaver og projekter i gang på samme tid – store som små.

 

Foruden museumslederen består personalet ved Sisimiut Museum & Kangerlussuaq Museum af en museumsassistent/museumsinspektør, en kontorassistent, en praktisk museumsassistent og en kustode. I sommermånederne er der oftest ansat ekstra medhjælp.

 

Sisimiut er Grønlands næststørste by med ca. 6500 indbyggere, inklusiv 3 bygder.

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesforhold, herunder ret til frirejser og bohaveflytning, er i henhold til de til enhver tid gældende aftaler mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlings-berettigede organisation. Der kan anvises bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

 

Tiltrædelse 1. september 2020 eller snarest muligt efter aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos fritidsinspektør Fali Kleist på telefon 867400 og e-mail fakl@qeqqata.gl,

 

Ansøgning med kopi af relevante eksamenspapirer, CV, udtalelser og referencer skal være os i hænde senest den 31. juli 2020.

 

Ansøgning sendes til: 

Qeqqata Kommunia
HR Afdeling
Postboks 1014
E-mail: job@qeqqata.gl
Web: www.qeqqata.gl

 

Kontakt
Fali Kleist
(+299) 86 74 00
fakl@qeqqata.gl