Gå til hovedindhold
108

Dette jobopslag er udløbet

BFC Tasiilaq søger barselsvikar for Forebyggelseskonsulent / Job nr. 364/20

Kommuneqarfik Sermersooq, Børne- og Familiecentret Tasiilaq søger en dygtig og engageret afløser for vores forebyggelseskonsulent. Stillingen er på 40 timer og ledig med virkning fra 1. august 2020 eller snarest derefter. Du vil være tilknyttet vores Børne- og Familiecenter.

Som forebyggelseskonsulent har du til opgave at arbejde med sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i Tasiilaq og de omkringliggende bygder.

Som du måske ved, er de sociale forhold i Østgrønland og særligt i Tasiilaq er genstand for stor politisk og mediemæssig opmærksomhed. Udfordringerne er store, men viljen til at tage fat om problemerne er stor, både lokalt og nationalt.
Vi har mange ambitioner for udsatte børn og familier, bl.a. at skabe trivsel og tryghed i barndommen med fokus på den tidlige og forebyggende indsats.

Arbejdsopgaver som forebyggelseskonsulent:

  • At udarbejde handleplaner for området samt forestå konkrete tiltag, initiativer samt oplysningsarbejde i samarbejde med en række eksterne samarbejdspartnere.
  • At sikre koordinering, udførelse samt opfølgning på forebyggende og sundhedsfremmende tiltag i Tasiilaq og bygder
  • At sikre samarbejde, koordinering samt lave opfølgning på selvmordsforebyggelse
  • At sikre samarbejde, koordinering samt lave opfølgning på rusmiddelmisbrugsforebyggelse
  • Andre opgaver efter aftale med ledelse

Alle opgaver løses i et tæt samarbejde med eksterne aktører i lokalområdet.

Forventninger til ansøgere:

  • Du har baggrund som forebyggelseskonsulent eller en pædagogisk, social- eller sundhedsfaglig uddannelse
  • Du har interesse og viden inden for forebyggelsesområdet
  • Du er god til det tværfaglige samarbejde
  • Du evner at udvise empati, nærvær og engagement
  • Du er stabil, kvalitetsbevidst og serviceorienteret
  • Du bidrager til at udvikle og forbedre vores opgaveløsning
  • Du har kendskab til grønlandske samfundsforhold

Vi kan tilbyde:
Et udfordrende job med muligheder for selv at være med til at præge indholdet samt få et stort selvstændigt ansvar på en arbejdsplads hvor kvalitet og udvikling er i fokus.
Vi tilbyder et godt arbejdsklima med gode kolleger og med ledelsesmæssig sparring samt plads til initiativ og kreativitet.

Derudover kan Tasiilaq tilbyde store naturoplevelser. Om sommeren er der rig mulighed for at fiske i søer og fjorde, vandre i fjeldene og sejle med stor chance for at se hvaler og sæler. Om vinteren kan man tage på hundeslædetur, stå på alpin eller langrendsski, isfiskeri og køre på snescooter. Der er også mulighed for at gå i fitnesscenter, som er gratis, deltage i holdsport i hallen fx volleybold og fodbold, som også kan spilles ude på den grønne nye fodboldbane.

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattest fra Politiet.

Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, AK eller en anden relevant forhandlingsberettigede organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 364/20 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 30. juli 2020
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Tasiilaq
Yderligere oplysninger fås hos: Lene Warwick
Telefon: +299 367795
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning