Gå til hovedindhold
87

Faglært eller ufaglært pædagog til selvejende bo-enhed for unge

Mælkebøttecenteret, Nuuk

Vil du være med til at skabe tryghed og faste rammer for 6 dejlige unge, som du hjælper med at gøre selvkørende og velfungerende?

Vi går mest op i, om du har erfaring med at arbejde med børn, og derfor er det ikke afgørende, at du er uddannet pædagog.

 

Velkommen til Mælkebøtten

Mælkebøttecenteret er et socialpædagogisk botilbud til socialt udsatte børn i alderen 12-15 år. Så snart du træder indenfor mærker du den hjemlige atmosfære, som hviler over vores bosted. Her har hver af vores beboere deres eget værelse. Vi har også et dagtilbud, som indeholder internetcafe, kreative værksteder og en række andre faciliteter, hvor børnene kan udforske deres gemte potentialer.

I huset vil du arbejde sammen med 5 dygtige kolleger samt vores 4 kvalificerede vikarer. Du kan læse meget mere om vores værdier, faciliteter og din kommende arbejdsplads på vores hjemmeside.

Det er vores opgave at give børnene og de unge de faste rammer og den tryghed, som de ikke har haft før. Men vi udfordrer dem også, så de kan udvikle sig og bryde de negative mønstre” fortæller daglig leder Pilu Noahsen.

 

Bliv en del af de unges hverdage

  • Du vil deltage på et af vores 3 skift som består af en morgenvagt, en aftenvagt samt en sovende nattevagt.
  • Du deltager i planlægningen af den aktivitetsplan, som vi laver for de unge – det kan være alt fra bagning og motionering til vandring og sejlture til vores hytte i fjorden.
  • Du vil både tilbyde fysisk og psykisk nærvær og være den opmuntrende og anerkendende person, som styrker de unges selvværd.

 

Sæt dit præg på vores kultur

Du bliver en del af en arbejdsplads, som kan rumme din personlighed. Helt konkret betyder det, at vi er åbne overfor dine input til aktiviteter – både inde og udenfor huset. Så hvis du har en hobby eller interesse, som du mener de unge ville sætte pris på, så er det bare at byde ind.

Vi er ikke så firkantede, og hvis du har en god ide til noget, vi kan lave, så vender du det bare med dine kolleger,” fortsætter Pilu.

 

En ildsjæl med børn- og ungeerfaring

  • Du kommer gerne med erfaring fra arbejdet med børn- og unge – fx som pædagog, socialhjælper eller noget andet.
  • Du har både ansvarligheden og tolerancen, der skal til for at skabe et sundt og velfungerende fællesskab og brænder for at gøre en forskel i andre menneskers liv.
  • Du er forberedt på skiftende arbejdstider.
  • Du taler grønlandsk.
  • Hvis du har nogle musikalske, kreative eller sportslige talenter, er det en fordel men ikke et krav.

 

Er du vores nye kollega?

Har du spørgsmål til stillingen, eller vil du høre flere gode grunde til, at du skal være vores nye pædagog? Så kan du kontakte Pilu Noahsen på +299 36 21 15.

Send din ansøgning til os på info@mb.gl eller til Mælkebøttecentret, Postboks 1335, 3900 Nuuk.

Deadline for ansøgninger er 10. juli 2020.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Der gives løn efter kvalifikationer – enten på individuel kontrakt eller efter gældende overenskomst. Overenskomst med Nunatsinni Perorsaasut Kattuffiat, vil være gældende for pædagoger.