Gå til hovedindhold
96

Dette jobopslag er udløbet

PI/SPS underviser og teamleder til kursusafdelingen i Ilulissat

GENOPSLAG
Underviser og teamleder til kursusafdelingen
VED SOCIALPÆDAGOGISK SEMINARIUM I GRØNLAND

Har du mod på nye udfordringer og er klar til nye horisonter, så har vi en spændende stilling til dig som underviser og teamleder ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. PI/SPS er det eneste socialpædagogiske seminarium i Grønland, beliggende tæt op ad verdens største og smukkeste Isfjord, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Seminariet har ca. 350 studerende på 5 forskellige uddannelser: socialhjælperuddannelsen, socialassistentuddannelsen, den professionsrettede bacheloruddannelse til socialpædagog, den decentrale pædagoguddannelse samt dagtilbudsmedhjælperuddannelsen. Vi har godt 48 ansatte, hvoraf ca. 22 er undervisere.

PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:

  • at uddanne kvalificerede socialpædagoger, socialassistenter og socialhjælpere
  • at forestå kurser, efter- og videreuddannelse inden for det socialpædagogiske fagområde
  • at forestå dagtilbudsmedhjælperuddannelsen lokalt efter behov
  • at inspirere til udvikling i den socialpædagogiske sektor – fagligt og uddannelsesmæssigt


Vi ønsker en underviser med funktion som teamleder. Vi ønsker mere kursusaktivitet, og du bliver en del af et samlet team af undervisere og teamledere ved PI/SPS med mulighed for at præge og videreudvikle kursusforløb i tråd med Seminariets mål om at bidrage til og gøre en forskel i det sociale praksisfelt i Grønland.

Vi søger en underviser med teamlederfunktion, som kan varetage undervisning på flere uddannelser og den faglige udvikling af kurser i PI/SPS regi. Kursusvirksomheden dækker hele Grønland, og ambitionen er at blive førende udbyder af kurser inden for det socialpædagogiske område.

Du vil som underviser og teamleder skulle undervise på seminariets uddannelser og kurser og i samarbejde med kursus-/studielederen og kursusadministrationen styrke udbuddet af kurser. Det forventes, at du har/får tæt kontakt til praksisfeltet i hele Grønland, hvorfor også udbud af vores praktikvejlederkurser samt eventuelt den koordinerende opgave som praktikkoordinator for vores socialpædagogstuderende kan blive dit arbejdsområde.

Vi vil prioritere ansøgere, der har kendskab til det socialpædagogske felt og taler grønlandsk.

Kursuskoordinatorens arbejdsopgaver, vil være at:

  • Udvikle nye kursustilbud, herunder rammer for indhold, forløb og didaktiske overvejelser.
  • Give faglig sparring til kursusunderviserne.
  • Undervise på uddannelser og kurser efter behov.
  • Bidrage i samarbejdet mellem kursusafdelingen og grunduddannelserne på PI/SPS.
  • Koordinere, planlægge og evaluere kursusaktiviteter.
  • Søge midler til kurser.
  • Lave opsøgende arbejde og udarbejde kurser i overensstemmelse med efterspørgslen.
  • Indgå i en konstruktiv dialog og samarbejde med kursusafdelingen og interne såvel som eksterne samarbejdsparter.


Vi søger en fleksibel og udviklingsorienteret underviser med teamleder funktion. Du brænder for din faglighed inden for det sociale område og er en fleksibel, god og samarbejdsvillig kollega, der møder sine omgivelser og arbejdsopgaverne med en positiv tilgang.

Følgende faglighed og kompetencefelt vægtes i ansøgningsrunden:

  • Du er uddannet pædagog med relevant efter-/videreuddannelse, gerne master eller kandidat.
  • Du har erhvervserfaring fra dag- og døgninstitutionsområdet med kendskab til socialpædagogens professionsområde og praksisfelt eller andet dokumenteret relevant erfaring fra praksisfeltet inden for det sociale-/samfundsfaglige område.
  • Du har undervisningserfaring.
  • Du har erfaring med kursusvirksomhed.
  • Du kan have mange bolde i luften på én gang.
  • Du kan arbejde selvstændigt og systematisk med koordinering af arbejdsopgaver og indgår i samarbejde om at finde løsninger.
  • Du har erfaring fra/kendskab til Grønland og er åben over for andre kulturelle tilgange.
  • Som kursuskoordinator er det en fordel, at du mestrer det grønlandske sprog.


Yderligere oplysninger kan fås hos Rektor Nuka Kleemann på tlf.+299 38 35 50, mail: nuka@pi.sps.gl eller Souschef Marianne Nissen tlf. +299 38 35 50 eller mail: marianne@pi.sps.gl

Læs mere om seminariet på www.pi.sps.gl

Stillingen ønskes besat snarest eller efter nærmere aftale.

Ansøgningsfristen er d. 19. juni 2020 kl. 8:00 (vestgrønlandsk tid)

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning