Gå til hovedindhold
81

Dette jobopslag er udløbet

2 Medarbejdere til boenhed / job nr. 240/20

Vil du være med til at sætte dit præ på en ny boenhed for mennesker, der har et vidtgående handicap, så er det lige dig vi søger.

Afdelingen for Handicap og Socialpsykiatri søger 2 medarbejdere, gerne pædagog uddannet eller sundhedsassistent til boenheden Seernaq 4, med tiltrædelse snarest eller efter aftale.

Seernaq 4 er en helt ny boenhed som er åbnet i starten af februar. Da boenheden er helt ny har vi brug for netop dig til skabe Nuuks bedste boenhed.

Boenheden er fordelt på 4 etager som hver har sit speciale. Vores målgruppen er voksne med et vidtgående handicap, det vil sige at borgerne har forskellige diagnoser. Du vil komme til at arbejde med mennesker med autisme, skizofreni, udviklingshæmning, Prader-Willi syndrom og andre psykiatriske diagnoser.

Du skal blandt andet arbejde med:

  • Botræning, som rengøring, vask, madlavning m.m.
  • Det at kunne indgå i sociale samvær
  • Støtte til opbygning af netværk og fritidsinteresser
  • Støtte til uddannelse og beskæftigelse
  • Fysisk træning i træningscenter samt svømning
  • Træning af hverdagens gøremål og aktiviteter
  • Træning af fysiske og mentale funktioner.

Som medarbejder skal du i samarbejde med borgeren, pårørende og det øvrige personale, være med til at skabe og sikre en struktureret dagligdag, hvor borgeren oplever tryghed og faste rutiner, ud fra deres individuelle pædagogiske handleplaner som du løbende skal være med til at revurdere, i samarbejde med borgeren.

Du vil også skulle deltage i netværksmøder, behandlingsmøder, samt andre relevante møder, dette i tæt samarbejde med borgeren og pårørende samt det øvrige personale.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Seernaq 4 er bemandet døgnet rundt, du vil kunne forvente at arbejde både dagvagter og aftenvagter.

Vi forventer du:

  • Har lyst til at arbejde med mennesker der har et vidtgående handicap
  • Gerne har erfaring indenfor at arbejde med mennesker, der har et vidtgående handicap
  • Kan indgå i en gruppe, hvor samarbejde er alfa og omega
  • Har overblik og situationsfornemmelse

Vi lægger desuden vægt på:

  • At du er stabil, kvalitetsbevidst og med sans for detaljer
  • At du udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver og løbende justeringer i arbejdsfordeling
  • At du evner at arbejde fokuseret og struktureret
  • At du er robust
  • At du udviser initiativ, overskud og handlekraft
  • At du bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores opgaveløsning

Vi tilbyder:

  • Et spændende og udfordrende job, hvor dagene ikke er ens
  • Et job i en organisation, hvor der er mulighed for at have indflydelse og som er i konstant udvikling og forandring, til fordel for borgernes bedste
  • Et job hvor der er mulighed for indflydelse og sætte sit eget præg på opgaverne
  • Tværfagligt samarbejde

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og SIK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 240/20, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

 

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 2. juni 2020
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Katrine Werum Baad
Telefon: +299 366352
Mobil: +299 564532
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning