Gå til hovedindhold
84

Dette jobopslag er udløbet

Undervisere til Niuernermik Ilinniarfik Nuuk

Niuernermik Ilinniarfik søger Økonomi- og Teknologiundervisere samt TNI-undervisere.
Niuernermik Ilinniarfik er en velfunderet og dynamisk uddannelsesinstitution, som udbyder et bredt udsnit af uddannelser inden for det erhvervsfaglige område. Vi går en spændende fremtid i møde med mange nye tiltag i støbeskeen. Derfor leder vi netop nu efter vores nye undervisere.

Dine undervisningsfag kan være

  • Afsætning (C- og B-niveau)
  • Finansiering (C-niveau)
  • Forvaltning (D-niveau)
  • Personlighedspsykologi (EUD/EUX)
  • Erhvervsøkonomi (10 ECTS)
  • Økonomistyring (10 ECTS)
  • Årsregnskab (TNI/EUD)
  • Erhvervsret (10 ECTS)
  • Offentlig økonomistyring (5 ECTS)
  • Investering og finansiering (5 ECTS)
  • Årsrapport (10 ECTS)
  • IT (C-niveau)
  • Logistik (10 ECTS)
  • Projektledelse (5 og 10 ECTS)
  • Butiksfaglærer (TNI/EUD)
  • Organisation (10 ECTS)


Du er velkommen til at søge, selvom du kan undervise i andre merkantile fag end ovennævnte.
Som underviser vil du referere til uddannelsesinspektørerne og vil indgå i fagligt arbejde og sparring med forskellige faglige underviserteams. Du vil også være en vigtig spiller i forhold til at føre vores skolemæssige såvel som pædagogiske visioner og strategier ud i livet.
 
Vi ønsker
At du har en relevant erhvervs- og videregående uddannelse på kandidatniveau og gerne med gennemført relevant pædagogikum, lektorgrad eller lignende. Du har en solid faglig baggrund og gerne erfaring med undervisning og formidling af viden. En positiv tilgang og hang til udfordringer er nøgleord for vores undervisere, og kollegial sparring er essentiel for vores fælles udvikling. Du må gerne være flersproget. 
I alle sammenhænge er det vigtigt, at du er en dedikeret holdspiller, som vil relationerne med kollegaer og studerende, og som trives i et dynamisk og fleksibelt miljø, hvor vi både arbejder online og offline.

Vi tilbyder
Et spændende job på en uddannelsesinstitution i vækst og med muligheden for at deltage i vores fælles udvikling gennem kurser og efteruddannelser. Spændende udfordringer og muligheden for at blive del af et hold dygtige, engagerede, inspirerende og innovative kollegaer, hvor godt humør er en væsentlig ingrediens i hverdagen.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen, og stillingen ønskes besat 1. august 2020 eller efter aftale.

Yderligere oplysninger
Kan du se dig selv som underviser på vores hold, og vil du vide mere, så kontakt Niuernermik Ilinniarfik tlf. 32 30 99 eller mail ninuuk@ninuuk.gl

Læs mere om Grønlands Handelsskole på www.ninuuk.gl

Ansættelsessamtaler forventes afholdt ugen efter fristens udløb.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning