Gå til hovedindhold
84

Dette jobopslag er udløbet

Business Controller / Job nr. 184/20

Business Controller til en nyoprettet stilling i Nuuk

Har du erfaring med økonomistyring, et analytisk mindset og ønsker du spændende udfordringer– så har vi en ledig stilling som Business Controller i verdens største kommune, Kommuneqarfik Sermersooq i Nuuk.

Om stillingen

Med direkte reference til økonomichefen kommer du til at indgå i en økonomifunktion med i alt 32 kompetente og engagerede kollegaer. Du vil indgå i økonomifunktionens chefgruppe.

Økonomifunktionen er opdelt i 4 ansvarsområder, hvoraf Business Controlling er en nyoprettet funktion.

Sigtet med stillingen er en kontinuerlig forbedring af de administrative processer og økonomistyringen generelt.

Du vil være en vigtig medspiller for dine kollegaer i økonomifunktionen såvel i forhold til driftsopgaver som opgaver relateret til optimering og udvikling af økonomistyringen i hele kommunen.

Du kan selv være med til at påvirke stillingens indhold, der som udgangspunkt vil indeholde opgaver relateret til:

  • Controlling og rapportering

  • Business cases og analyser

  • Projektrelaterede opgaver

  • Optimering af forretningsgange og processer

  • Kvalitetssikring og implementering af best practice

  • Regnskab

  • Budget

Din Profil

Du brænder for at arbejde med tal, analyser og dokumentation. Med din erfaring og baggrund kan du analysere og gennemskue komplekse problemstillinger i en stor offentlig virksomhed. Med udgangspunkt i økonomifunktionen arbejder du med opgaver på tværs i hele organisationen og skal kunne samarbejde med kollegaer på forskellige niveauer i hele organisationen.

Som Business Controller vil der blive lagt vægt på følgende:

Faglige kvalifikationer:

  • Relevant økonomisk uddannelse som f.eks. revisor, HD, HA, cand. merc. aud. eller tilsvarende

  • Erfaring fra offentlig eller privat virksomhed

  • Stærke IT kompetencer og gerne kendskab til Axapta og Power BI

  • Fortrolig med at håndtere store datamængder

  • Erfaren bruger af Excel

  • Du taler dansk, engelsk og gerne grønlandsk

Personlige kompetencer:

  • Du har analytisk sans, er struktureret og vedholdende og ikke mindst en god afslutter

  • Du kan kommunikere enkelt og præcist

  • Du er åben, positiv og konstruktiv i din kommunikation og samarbejde med andre

  • Du arbejder gerne med både definerede opgaver og opgaver på eget initiativ

Du er åben over for en anden kultur og har måske kendskab til grønlandske forhold eller har viljen og lysten til at begå dig i det grønlandske samfund.

Vi tilbyder

Vi tilbyder et job med såvel faglige som menneskelige udfordringer i en organisation med dygtige kollegaer.

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

(BOLIG)

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

 

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 184/20, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

 

 

Sådan søger du:

 

 

Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

 

 

 

 

Ansøgningsfrist: 28. april 2020
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Svend-Harry Rasmussen
Telefon: +299 367049
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning