Gå til hovedindhold
93

Dette jobopslag er udløbet

Genopslag - Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold søger 2 engagerede socialrådgivere til handicapområdet

Har du lyst til at arbejde med styrkelse af sagsbehandling på handicapområdet? Så er dette en stilling for dig.

Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold søger 2 socialrådgivere, der har erfaring med at arbejde på handicapområdet.
Stillingen er forankret i Den Centrale Rådgivningsenhed, som bl.a. arbejder med understøttelse med juridisk og socialfaglig udvikling i de kommunale forvaltninger og retter sig mod myndighedspersoner, der arbejder med udsatte børn og unge.
 
I Den Centrale Rådgivningsenhed tilbyder man sagsbehandlerne i myndighedsområdet og i foranstaltningsområdet råd og vejledning samt supervision inden for udsatte børn- og ungeområdet. Der ydes også råd og vejledning til kommunale ledere og sagsbehandlere på handicapområdet.  
 
I enheden varetages også de borgerrettede tilbud, såsom rejsehold i forhold til behandling af seksuelle overgreb og telefonrådgivningsenhederne Tusaannga og Alliaq.

Om stillingen
Du vil komme i en enhed, som fortsat er i udvikling, og som har et stærkt sammenhold. Der er kommet en ny lovgivning på handicapområdet, som også skal implementeres ude i kommunerne.  

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • Råd og vejledning i konkrete sager i forhold til kommuner og relevante aktører på handicapområdet, primært til kommunale ledere og sagsbehandlere
  • Sidemandsoplæring/faglig bistand
  • Indgå i tværfagligt samarbejde internt og eksternt
  • Koordinerende arbejde
  • Løbende opdatering af socialfaglig viden, metoder og indsats i samarbejde med enheden
  • Indsamling og videreformidling af viden


Dine kvalifikationer
Vi søger en medarbejder, der:

  • har en socialrådgiveruddannelse
  • erfaring i at arbejde i en offentlig sektor
  • har erfaring med tværsektorielt samarbejde
  • er god til at samarbejde og koordinere
  • ressourcefokuseret og anerkendende tilgang
  • arbejder systematisk
  • gode egenskaber til at skabe relationer
  • arbejder selvstændigt, struktureret og løsningsorienteret
  • er dobbeltsproget i grønlandsk og dansk

 
Vi kan tilbyde et job med mange muligheder for faglig udvikling, samarbejde med mange samarbejdspartnere og aktører på området, som arbejder for at styrke indsatsen på det sociale område.
 
Om rejseaktivitet
Der skal forventes høj rejseaktivitet til tider i forbindelse med stillingen, og man skal kunne rejse med kort varsel.
 
Om Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold
Styrelsen for Forebyggelse og Sociale Forhold er en styrelse under Naalakkersuisut med følgende 5 afdelinger: Forebyggelsesafdelingen PAARISA, Økonomiafdelingen, Døgn- og visitationsafdelingen, Den Centrale Rådgivningsenhed og Sekretariatet. Afdelingerne arbejder tæt sammen med hinanden, og det er en arbejdsplads, som byder på masser af faglige udfordringer.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Yderligere informationer
Hvis du vil vide mere om stillingen, kan du kontakte afdelingschef i Den Centrale Rådgivningsenhed Arnajaraq Poulsen på apou@nanoq.gl / +299 346014.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning