Gå til hovedindhold
90

Dette jobopslag er udløbet

Vil du være med til at skabe vækst i hele landet og sikre, at Grønland står stærkt på de internationale markeder?

Departementet for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked søger medarbejdere, som er parat til at tage et stort ansvar, hvor man skal være med til at fremme erhverv og handel i Grønland. Hvis det er en opgave, som du vil være med til at løfte, så er du måske en af vores nye medarbejdere i Erhvervsafdelingen.

Om stillingen:.
I Erhvervsafdelingen arbejder vi blandt andet med turisme, eksport af is og vand, internationale handelsfremstød, eksportfremme af grønlandsk erhvervspotentiale, national erhvervspolitik samt opfølgning på servicekontrakter. Som en del af dette er afdelingen ansvarlig for servicekontrakter med Visit Greenland og Business Greenland. Der arbejdes bredt med strategiudvikling, implementering, sagsbehandling samt politisk betjening inden for disse områder.

Du skal være parat til selvstændigt at tage ansvar for et eller flere af vores områder. Du kan blandt andet komme til at arbejde med:

  • Politisk betjening, herunder udarbejdelse af oplæg til Naalakkersuisut, baggrundsnotater, taler, besvarelse af §37 spørgsmål, mv.
  • International markedsføring af grønlandsk erhvervsliv
  • Planlægning og afvikling af internationale handelsfremstød
  • Tværgående koordinerende funktioner overfor andre afdelinger, myndigheder og erhvervsliv
  • Rådgivning af ledelsen i forbindelse med udarbejdelse af erhvervspolitik
  • Udvikling og implementering af nye erhvervsstrategier
  • Opfølgning på servicekontrakter med underliggende enheder
  • Økonomi- og budgetstyring, sagsbehandling, databaseudvikling samt sekretariatsfunktioner


Vi er en international afdeling med national forankring. Der kan derfor være muligheder for tjenesterejser i og uden for Grønland. De konkrete arbejdsopgaver vil afhænge af dine interesser, kvalifikationer og erfaringer. 

Om dig:
Vi søger medarbejdere med erfaring fra en politisk organisation og/eller fra det private erhvervsliv. Vi ser derfor gerne, at du:

  • Har en relevant faglig uddannelse på kandidatniveau
  • Har erfaring fra en politisk styret organisation og/eller det private erhvervsliv
  • Har indgående kendskab til erhvervspolitik
  • Kan arbejde selvstændigt med større projekter
  • Er god til at samarbejde med kollegaer og eksterne interessenter


Om Erhvervsafdelingen og Departementet for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked:
Erhvervsafdelingen er en del af Departementet for Erhverv, Energi, Forskning og Arbejdsmarked. I departementet er vi ca. 45 medarbejdere. Derudover har departementet to underliggende enheder, Forbruger- og Konkurrencestyrelsen og Nukissiorfiit.

I Erhvervsafdelingen er vi 1 afdelingschef og 6-7 engagerede A/C medarbejdere samt et antal praktikanter og studentermedhjælpere, som alle skal sikre, at der skabes vækst i hele landet, og at Grønland står stærkt på de internationale markeder. Vi er en afdeling, hvor hver enkelt medarbejder har et stort ansvar. Samtidig har vi et godt socialt fællesskab, hvor vi sammen løfter vores mange opgaver.

Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef for Erhvervsafdelingen Christian Hjerrild Ovesen på e-mail: chho@nanoq.gl, telefon 345622 eller mobil 564471.

Samtaler vil blive afholdt løbende.

Tiltrædelsesdato er den 1. juni 2020 eller efter nærmere aftale for den rette profil.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til en af stillingerne anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning