Gå til hovedindhold
78

Skoleinspektør til Tasiilami Alivarpi / Job nr: 148/20

Skoleinspektør som kan lede anerkendende og skabe en tryg skole søges til Tasiilap Alivarpia i Kommuneqarfik Sermersooq. Vil du være den nye skoleinspektør på Tasiilaq Alivarpia i Kommeneqarfik Sermersooq?
Vil du være med til at udvikle skolen i samarbejde med din ledelsesteam, skolebestyrelse, personale og eleverne?

  • Er du visionær, handlingsorienteret, kompetent og progressiv?
  • Er du samarbejdsorienteret og skoleudviklingsorienteret?
  • Er du god til at uddelegere opgaver og dermed ansvar?
  • Har du indsigt i børns trivsel og læring?
  • Har du pædagogisk viden og ledelseserfaring?
  • Er du en god kommunikator?

Så er det måske lige dig, vi søger som en ny skoleinspektør på Tasiilaq Alivarpia.

Tasiilap Alivarpia  er en skole, der ønsker at arbejde med trivsel og ikke mindst at skabe tryghed og sundhed for elever og medarbejdere, hvor trivsel og arbejdsglæde er nøgleordene. Skolen skal være et godt sted, som fremmer lysten til læring.  
På Tasiilap Alivarpia forventer vi, at vores lærere via faglighed og et stærkt teamsamarbejde skaber det bedst mulige lærings-miljø.
Tasiilap Alivarpia har gennem flere år lidt under skiftende skoleinspektører og har brug for én som har lysten til arbejdet med at styrke stabilitet, trivsel og kommunikationen, samspillet og teamsamarbejdet.

Om dig:
Hvis du kunne tænke dig at være vores nye skoleinspektør, kommer du til at varetage mange forskellige ledelsesopgaver. Du skal:

  • have ambitioner på skolens vegne og have lyst til at påtage dig lederskabet
  • have stærke samarbejds- og relationskompetencer
  • finde det naturligt at sætte mål og rammer for skolens udvikling
  • holde af mangfoldigheden i ledelsesopgaverne på skolen
  • gerne have ledelseserfaring fra skoleverdenen – hvis muligt, gerne gennem flere år
  • Gerne tosproget (grønlandsk/dansk) 
  • I samarbejde med dine 2 viceskoleinspektører skal du sørge for at have god kontakt til bygderne og være ansvarlig omkring elevhjemmet. arbejdsopgaverne som kontaktperson er fordelt mellem to viceskoleinspektører.

Du får, sammen med dine 2 viceskoleinsp. og 3 afdelingsledere ansvaret for at skoleudvikle med den pædagogiske retning til skole-hjemsamarbejdet, administrationen på kontoret, drift, økonomi, personaleledelse, dialog og samarbejde med forvaltningen om strategisk udvikling mv. Du skal derfor mestre et helhedsorienteret og balanceret blik for ledelsesopgavens mange elementer, og du skal sætte pris på variationen.
 
Du løfter såvel de strategiske som de praksisnære dialoger i de sammenhænge som du indgår i, og det er altid vigtigt at balancere forholdet mellem forankring og udvikling.
Som menneske er du venlig, åben og positiv og har en personlighed, der gør det let for dig at kommunikere tydeligt og samarbejde med mange forskellige mennesker. Du er god til at lytte og afkode elever, personale og forældre, og du gør det på et solidt fundament af situationsfornemmelse og empati til gavn for alle parter. Du har blik for at skabe følgeskab, men du har også modet til at træffe de svære beslutninger.
Det forventes desuden, at du som skoleinspektør i Kommuneqarfik Sermersooq bidrager til den fælles skoleudvikling i kommunen. 

Fakta:
Tasiilap Alivarpia er en kommunal folkeskole med 430 elever. Der er to spor med i alt 20 ordinærklasser og 5 specialklasser fra 1.-10. klasser fordelt på 3 trin. Lærerstaben består af 59 undervisere inkl. 2 viceskoleinspektøre og en inspektør.
Skolen er placeret midt i byen. Vores elever kommer hovedsageligt fra familier fra mellem- og lavindkomstgruppen. De fleste elever kommer fra velfungerende og sunde familier, mens en mindre del kommer fra socialt udsatte familier.

Børneattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har indhentet en børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattesten fra Rigspolitiet.

Straffeattest: 
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende Overenskomst mellem Naalakkersuisut og Ilinniartitsisut meeqqat atuarfianneersut kattuffiat, IMAK, for lærere i folkeskolen. Ved første ansættelse som lærer efter nærværende overenskomst, fastsættes en prøvetid på 3 måneder.
Ansatte der kommer fra en tjenestemandsansættelse, respektive overenskomstansættelse bevarer retten til denne ansættelsesform.

Ved ansættelse ydes fri tiltrædelsesrejse for den ansatte og dennes familie og tidligst efter 3 år tilsvarende fratrædelsesrejse, ligeledes ydes flyttegodtgørelse efter gældende regler.

Du vil blive ansat på særlige åremålsvilkår jf. aftale af 16. februar 2007 om ansættelse på særlige åremålsvilkår. Der ydes tillige et ikke-pensionsgivende fratrædelsesbeløb på kr. 18.000,00 i årligt grundbeløb pr. 1. april 1991 pr. 12 måneders ansættelse. Beløbet reguleres som særlige tillæg og udgør pr. 1. april 2017, kr. 20.253,67 årligt. Fratrædelsesbeløbet udbetales månedsvis sammen med lønnen og indsættes på en spærret konto i et grønlandsk pengeinstitut.

Efter hver 12 måneders ansættelse er du berettiget til feriefrirejse for dig og din familie i henhold til bestemmelserne (bortset fra optjeningsbestemmelserne) i kapitel II, Feriefrirejser, i Aftale af 26. august 2014 mellem Naalakkersuisut og IMAK om frirejser.

Interesserede kan evt. se overenskomsten på følgende hjemmeside: http://naalakkersuisut.gl/da/Naalakkersuisut/Job/overenskomster-og-aftaler under emnet Lærere m.fl.    

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl   

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 148/20, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 8. april 2020
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Tasiilaq
Yderligere oplysninger fås hos: Morten Boel Nielsen
Telefon: +299 367802
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning