Gå til hovedindhold
74

DRIFTSMEDARBEJDER TIL VANDKRAFVÆRKET I BUKSEFJORDEN VED NUUK

Driftsmedarbejder søges til Vandkraftværket i Buksefjorden ved Nuuk

 

Nukissiorfiit søger en erfaren maskinarbejder/maskinist/maskinmester eller lignende til en spændende og udfordrende stilling i Nuuk samt vandkraftværket i Buksefjorden, med mange forskelligartede opgaver. Du vil referere til Teamlederen for El-produktion.

 

Du vil blive tilknyttet vandkraftværket og skal derfor påregne at være udstationeret i Buksefjorden ca. 1/3 af tiden. Dine primære arbejdsopgaver vil være deltagelse i drift og vedligehold af Nukissiorfiits anlæg i Nuuk og i Buksefjorden.

 

Du vil ligeledes skulle deltage i hjemmevagtordning i Nuuk og deltage i befaring af 132kV transmissionslinjen mellem Buksefjorden og Nuuk, samt andre anlæg i tilknytning til vandkraftværket.

 

I Nuuk vil du være med til at løse opgaver og problemer - især med maskininstallationer, styringer, overvågningsanlæg og lignende - på tværs af afdelingerne dvs. på elværker, vandværker og varmeværker.

 

Under udstationeringen i Buksefjorden vil dit primære arbejdsområde være de mekaniske anlæg på og ved kraftværket, men det kan også være andre forefaldende opgaver af mere eller mindre el-teknisk art, hvorfor det forventes, at du er fleksibel og samarbejdsvillig til at løse alle forefaldende opgaver.

 

Vi søger en kollega, der har:

Vi forventer, du er uddannet maskinarbejder/maskinist/maskinmester eller lignende med bred erfaring inden for fejlsøgning, drift og vedligehold af maskintekniske installationer såsom dieselmaskiner, hydrauliske anlæg og lignende. Du har gyldigt kørekort til almindelig bil. Du skal kunne arbejde selvstændigt, bevare overblikket i pressede situationer. Arbejdet kan være fysisk krævende, hvorfor der kræves et godt helbred.

 

Vi kan tilbyde dig

  • Et spændende og afvekslende job, hvor du vil indgå aktivt i opgaveløsningen fra start til slut
  • Et uformelt arbejdsmiljø, hvor vi arbejder sammen som et team
  • Gode muligheder for faglig såvel som personlig udvikling

 

Ansættelsesforhold

Vi kan tilbyde dig gode løn- og ansættelsesforhold i henhold til regulativ for ansatte ved isoleret beliggende vandkraftværker i Grønland.
Der kan tilbydes en årlig ferierejsetilskud for familien.

 

Vi kan desværre ikke tilbyde bolig til stillingen.

 

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på hr@nukissiorfiit.gl

 

Ansøgning bilagt CV, kopi af uddannelsesbevis og referencer fremsendes pr. A-post:

Nukissiorfiit, Postboks 1080 3900 Nuuk, Telefax +299 349664, Mail HR@nukissiorfiit.gl

 

Ansøgningsfrist: Ansøgninger vil blive behandlet løbende

 

Venligst oplys hvor du har set annoncen.

Nukissiorfiit er som det nationale el- vand- og varmeforsyningsselskab, en forudsætning for et moderne liv i Grønland. Selskabet forvalter grundlæggende infrastruktur og er derfor et vigtigt forhold i landets fortsatte udvikling. Selskabets administration er samlet på hovedkontoret i Nuuk. Vi beskæftiger knap 400 medarbejdere, fordelt på 17 byer og 54 bygder.

 

For mere information om Nukissiorfiit, se: www.nukissiorfiit.gl.

 

 

Ansøgningsfrist: 7. april 2020

SØG DENNE STILLING