Gå til hovedindhold
74

Dette jobopslag er udløbet

Driftsleder til anstalten i Nuuk

Vores dygtige driftsleder har desværre valgt at søge nye udfordringer. Det giver til gengæld en åbning til en anden for at få stillingen som driftsleder af anstalten i Nuuk.

Anstalten omfatter en bygningsmasse på ca. 8.000 kvm. samt perimetermur og hegn. Anstalten har en lang række avancerede tekniske anlæg til kontrol og sikkerhed samt til drift af bygningsanlægget. Anstalten får plads til 76 indsatte, fordelt på et lukket og et åbent afsnit.

Konkrete ansvarsområder:

Driftslederen har ansvaret for kontrol af tekniske anlæg, sikringsanlæg mv. samt levering og installering af bygherreleverancer.

Driftslederen skal sikre den løbende vedligeholdelse, herunder overblik over service- og vedligeholdelsesaftaler.

Driftslederen forestår ledelsen af den bygningsmæssige og tekniske drift og vedligeholdelse og har ansvar for at koordinere tilkaldelse og tilstedeværelse af eksterne håndværkere.

Driftslederen skal varetage kontakt til Kriminalforsorgens bygningstilsyn, myndigheder og eksterne samarbejdspartnere på bygningsområdet.

Driftslederen skal stå for Energistyring, herunder håndtering af CTS-anlæg og vedligeholdelse af el, vvs, varme og ventilation. Derudover håndtering og vedligeholdelse af teknisk sikrings- og overvågningsanlæg, adgangskontrolanlæg, låse, nøgler mv., brandsikkerhed, herunder ABA og ABDL-anlæg samt kommunikationsanlæg, tv mv.

Driftslederen indgår i anstaltens ledelse og refererer til anstaltslederen.

 

Vores forventninger:

Du har erfaring inden for drift og vedligeholdelse af bygninger og tekniske anlæg. Du har et solidt kendskab til bygnings- og tekniske forhold, herunder styring af håndværkere og vedligeholdsprogrammer. Du er uddannet ingeniør, maskinmester eller lignende med ret til el-autorisation. Det er en fordel hvis du har ledererfaring.

Personligt er du god til at danne dig et overblik og har gode evner for at systematisere og planlægge opgaver for dig selv og andre. Du kan lide at have mange opgaver. Du er rolig og rummelig over for andre mennesker.

 

Løn og ansættelsesvilkår:

Der aflønnes ift. kvalifikationer. Er du ingeniøruddannet anvendes overenskomsten for magistre, ingeniører og landsinspektører i statens tjeneste i Grønland. Er du maskinmester eller lignende vil du blive ansat på individuel kontrakt, da staten ikke har en overenskomst på området. Der tages udgangspunkt i lønniveauet for lignende stillinger i landet.  

Arbejdsugen er på 40 timer. Der må påregnes overarbejde i perioder samt enkelte tjenesterejser.

Der er feriefrirejse tilknyttet dig og din familie hvert andet år og til- og fratrædelsesrejse efter gældende regler.  Der kan anvises umøbleret bolig, for hvilken der betales efter gældende regler.

Tiltrædelse snarest.

Hvis du er interesseret i at vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte anstaltsleder Torsten K. Jespersen på telefon +299 36 50 32 / mail tkj@krfo.gl

Ansøgning med oplysning om beskæftigelse og dokumentation for uddannelse sendes pr. mail til hr@krfo.gl senest den 27. marts 2020.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgere skal give samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.