Gå til hovedindhold
78

Dette jobopslag er udløbet

STRATEGIKOORDINATOR TIL NUKISSIORFIIT

Strategikoordinator  Nukissiorfiit

Vil du være med til at sikre den grønne omstilling i hele landet?

Nukissiorfiit er forsyningsvirksomhed med ansvar for at producere og levere el, vand og varme til størstedelen af forbrugerne i landet. Nukissiorfiits forsyningspligt omfatter 17 byer og 53 bygder, som næsten 400 medarbejdere er med til at udføre. Vi har travlt i Nukissiorfiit. Vi arbejder med en ambitiøs strategi, som skal udvikle vores organisation og gøre hele landet selvforsynende med grøn energi inden 2030. Strategien favner hele organisationen og er opdelt fire spor, som hver ledes af to nøglemedarbejdere. Du skal være bindeleddet mellem disse nøglemedarbejder og de forskellige spor og sørge for at koordinere de strategiske indsatser på tværs af hele organisationen. Endelig vil du stå med ansvaret for at FNs verdensmål bliver en integreret del af Nukissiorfiits strategiske arbejde.

Som strategikoordinator skal du være struktureret, have blik for de store linjer, og evner til at føre strategien ud i praksis. Du skal være inddragende og have respekt for andres faglighed, samt have evne til at sætte dine kollegers kompetencer i spil. Du kommer til jævnligt at afrapportere over for den samlede direktion. Dertil skal ledergruppe og medarbejdere løbende kunne følge med i arbejdet. Et succeskriterie for dit arbejdet er derfor at sikre ejerskab for strategien i hele organisationen.

Den ideelle kandidat har; erfaring med strategiimplementering- og opfølgning, gode kommunikationsevner og en relevant uddannelse. Det er væsentligt, at du er klar til at tage ansvar, og kan motivere folk omkring dig. Stillingen kan fungere som springbræt til en fremtidig lederkarriere.

Stillingen er placeret i Nukissiorfiits Ledelsessekretariat. Ledelsessekretariatet varetager ud over strategikoordinering også Nukissiorfiit kommunikation og samarbejde med andre myndigheder. Du vil indgå i en afdeling med stærke fagligheder, som giver mulighed for grundig sparring i det daglige arbejde. Vi vægter mangfoldighed højt og diskuterer gerne, hvordan opgaver kan løses.  

Synes du, det lyder som et meningsfyldt og spændende arbejde, glæder vi os til at høre fra dig.

 

Ansættelsesforhold og nærmere oplysninger
Stillingen opslås med mulighed for indplacering som specialkonsulent. Indplacering som specialkonsulent kan tilbydes, såfremt kandidaten har de rette dokumenterbare kompetencer

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Landsstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Ansættelsen sker med 3 måneders prøve tid.

 

Der anvises ikke personalebolig stillingen

 

Spørgsmål vedrørende stillingens og strategiens indhold kan fremsendes chef for Ledelsessekretariatet Sune Tougaard på suto@nukissiorfiit.gl eller til hr@nukissiorfiit.gl.

  

 

Ansøgningsfrist: 28. marts 2020

SØG DENNE STILLING