Gå til hovedindhold
79

Dette jobopslag er udløbet

Forfatningskommissionens sekretariat søger en oversætter/tolk

Kommissionens sekretariat søger en oversætter/tolk til snarest mulig ansættelse, om muligt pr. 15. april eller efter nærmere aftale.

Kommissionens arbejdssprog er grønlandsk og dansk, i sjældne tilfælde også engelsk.

Vi søger en fuldt dobbeltsproget oversætter/tolk, der har gode kvalifikationer og erfaringer inden for tolkning og skriftlig oversættelse. Det er en fordel, at vedkommende har erfaring som oversætter/tolk inden for offentlig forvaltning og det juridiske område.

Opgaver og ansvar
Diverse skriftlige oversættelser, tolkning ved møder i kommissionen, arbejdsgrupper og lignende, ved offentlige møder, som hovedsageligt foregår på grønlandsk.

Ansvarlig for indsamling af termer, terminologiarbejde og -udvikling inden for forfatningsarbejde i et tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i sekretariatet.

Deltagelse i rejser ud på kysten i forbindelse med kommissionens arbejde er en del af opgaverne.

Faglige kvalifikationer
Vores forventning til dig er, at du:

  • Er uddannet oversætter/tolk eller har dokumenteret erfaring inden for området
  • Er fuldt dobbeltsproget, i grønlandsk og dansk
  • Om muligt kan udføre oversættelse/tolkning på engelsk
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Lægger vægt på ansvar og kvalitet i løsning af opgaver
  • Er metodisk og grundig, også i pressede situationer
  • Har gode samarbejdsevner og en venlig omgangstone
  • Respekterer og opfylder tidsfrister
  • Kan påtage dig ad hoc opgaver efter behov


Om sekretariatet
Forfatningskommissionens sekretariat er en arbejdsplads med virkelyst. Vi værdsætter faglighed og teamwork i et uformelt arbejdsmiljø. Vi er en lille organisation med pt. seks medarbejdere.

Sekretariatet varetager administration, økonomi, budget, planlægning, betjening af udvalg og kommission, folkeoplysning, kommunikation og formidling, borgerinddragelse og høringer med henblik på at forfatte et udkast til Grønlands kommende forfatning.

Der kan påregnes travlhed i visse perioder, hvorfor fleksibilitet og vilje til at samarbejde på tværs er påkrævet.

Vi tilbyder gode arbejdsforhold og et uformelt miljø med plads til forskellighed og gode ideer.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sekretariatschef Johan Lund Olsen, tlf. +299 34 66 64, mobil nr. +299 55 54 85 eller jolo@nanoq.gl.

Ansøgningsfrist
Ansøgningen skal være os i hænde senest fredag d. 27. marts 2020.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler umiddelbart derefter.

Dato for tiltrædelse er 15. april 2020 eller snarest muligt efter aftale.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning