Gå til hovedindhold
70

Dette jobopslag er udløbet

En studentermedarbejder søges til Kampagnen om Naturens Superhelte

Departementet for Natur og Miljø, afdelingen for Service, Økonomi og Personale søger en dygtig og engageret studentermedarbejder til at løse opgaver inden for kampagner, hvor du vil komme til at arbejde med kampagnen Naturens Superhelte, hvor målgruppen er børn og unge. 

Vi tilbyder:
Som studentermedhjælperen vil du blive en del af afdelingen for Service, Økonomi og Personale i Departementet for Natur og Miljø.

Formålet med kampagnen om Naturens Superheltes er at motivere borgerne, især børn og unge, til at tænke bæredygtigt og passe godt på Grønlands natur og miljø.

Om jobbet
Studenterjobbet er på 10-15 timer om ugen fordelt efter aftale. Vi er fleksible omkring eksamensperioder.
Du kan forvente en hverdag præget af forskellige former for spændende opgaver, såsom at hjælpe med at skrive indhold til Pinngortitap Paasisui´s hjemmeside www.inua.gl og Facebook-side. Du må gerne have en kreativ side, så du kan lave materiale, der kan fange målgruppens interesse. Derudover er der forskellige arrangementer for borgerne i løbet af året, som du vil være med til at arrangere. 

Arbejdsopgaverne vil variere, men overordnet vil dine arbejdsopgaver være følgende:

  • Varetagelse af diverse kampagneopgaver for Naturens Superhelte
  • Besvarelse af skriftlige henvendelser vedrørende Naturens Superhelte
  • Udarbejdelse og opdatering af informationsmateriale, herunder hjemmeside og facebookside


Om dig
Vi forventer at du:

  • Du er studerende på en videregående uddannelse, f.eks. en samfundsfaglig eller pædagogisk uddannelse, eller du er studerende på en kommunikationsuddannelse eller anden relevant uddannelse
  • fleksibel med talent for det grønlandske og danske sprog samt kan sætte dig ind i nye ting
  • har kendskab til Word og en fordel, hvis du kender F2
  • har interesse for bæredygtighed, herunder natur og miljø
  • har interesse for den grønlandske kultur
  • kendskab til arbejde med hjemmesider er en fordel, men ikke et krav
  • du har lyst til at lære, er serviceminded og selvstændig
  • du er indstillet på at arbejde i en politisk styret organisation

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingschef i Service, Økonomi og Personale Paninnguaq Clasen på tlf.: 345416.
Når ansøgningsfristen er udløbet, vil ansøgere blive indkaldt til samtale. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ønsker du yderligere information om Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl og omkring Naturens Superhelte på hjemmesiden www.inua.gl
 
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning