Gå til hovedindhold
118

AC Fuldmægtig / Konsulent til beredskabsområdet / Job.nr 61/20

Vi har i Kommuneqarfik Sermersooq rivende travlt med flere spændende udviklingsprojekter. Vi arbejder med at styrke og forbedre beredskabsområdet, så vi hele tiden er på forkant med planlægningsopgaven og kan vejlede og styrke hele organisationen i forhold til den mest hensigtsmæssige brug af vores mandskab og ressourcer. Derfor søger vi en AC-fuldmægtig/Konsulent til beredskabsområdet.

Arealmæssigt er Kommuneqarfik Sermersooq verdens største kommune og Grønlands folkerigeste med sine ca. 23.000 indbyggere. Udover hovedstaden Nuuk indeholder kommunen også byerne Paamiut, Tasiilaq, Ittoqqortoormiit og 8 bosteder spredt på vest og østkysten af kommunen. Stillingen er placeret i Nuuk.

Tiltrædelsesdato er 1. april 2020 eller efter anden aftale.

Dine arbejdsopgaver:

  • Udvikling af nye fælles beredskabsplaner for Kommunen
  • Udvikling af nye beredskabsplaner for de enkelte institutioner
  • Udvikling af initiativer for generel forebyggelse for kommunens institutioner
  • Udvikling af ny struktur og processer for den kommunale krisestab
  • Ajourføring af sektorplan for det kommunale redningsberedskab
  • Implementering og videreformidling af nye processer og værktøjer for det kommunale redningsberedskab
  • Ajourføring af faglige uddannelsesplaner for det kommunale redningsberedskab
  • Bruge din faglighed til at højne det faglige niveau på beredskabsområdet
  • Indgå i samarbejder udenfor den interne organisation, herunder Selvstyret

Vores forventninger:

Vi ser gerne, at du har:

  • En relevant uddannelse indenfor eksempelvis katastrofe- og risikomanagement, politiet eller redningsberedskabet
  • Erfaringer fra en offentlig forvaltning eller fra en rådgivende virksomhed
  • Interesse for og viden om beredskabsområdet generelt
  • Evne til at formidle komplekse problemstillinger i et klart sprog
  • At du kan holde hovedet koldt og bevare overblikket i en kritisk situation
  • Arbejde selvstændigt med mange forskellig artede opgaver
  • Tage initiativ og hjælpe til fortsat at udvikle af beredskabsområdet
  • En ansættelse vil være betinget af en sikkerhedsgodkendelse, og at den opretholdes under hele ansættelsesforholdet

Løn- og ansættelsesvilkår:

Løn - og ansættelse vil ske i henhold til relevant overenskomst eller forhandlingsberettiget partner.

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig for hvilken, der betales depositum/husleje med videre efter de til enhver tid på stedet gældende regler.

Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Stilingen som AC-fuldmægtig/Konsulent til beredskabsområdeter fysisk placeret i Nuuk, der med sine 18.000+ indbyggere er Grønlands administrative, kulturelle, erhvervs- og uddannelsesmæssige centrum.

Byen er i en rivende udvikling med store krav til, at den kommunale virksomhed til enhver tid matcher såvel interne som eksterne forventninger til en offentlig servicevirksomhed.

Det skal også nævnes, at den naturskønne beliggenhed rummer enestående muligheder for jagt, fiskeri, golf, ski- og sejlsport.

 

Sådan søger du:
Ansøgning mærket med Job nr., med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt kopi af eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning, uddannelsespapirer og CV.

 

Ansøgning mærket job. nr. 61/20 med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse samt evt. udtalelser skal være kommune i hænde senest den 28. februar 2020. 

 

 

Ansøgningsfrist: 28. februar 2020
Tiltrædelse: 1. april 2020 eller efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Alex Nørskov
Telefon: +299 36 74 12
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning