Gå til hovedindhold
110

Dette jobopslag er udløbet

Direktør

Vil du være direktør for Det Grønlandske Hus i Aarhus? Som direktør vil du få det overordnede ansvar for ledelse af 15 medarbejdere, som er fagligt stærke og arbejder dedikeret i en flerkulturel organisation.

Det Grønlandske Hus har i det sidste år været igennem en turbulent periode med ombygning, ny økonomisk struktur og omlægning til projektorganisering. Den første vigtige opgave for dig bliver med åbenhed og nærvær at skabe ro, tillid og trivsel i organisationen.

Du får ansvar for den daglige drift og økonomien samt den fortsatte udvikling for den selvejende institution med reference til bestyrelsen.

Vi forventer at du:

  • Har relevant uddannelse.
  • Har dokumenterede resultater som leder og har ledelseserfaring – gerne med værdibaseret ledelse.
  • Har erfaring med projektledelse og –styring.
  • Har erfaring med økonomistyring, budget og analyser.
  • Har erfaring med forhandling på højere plan og kontraktansvar.
  • Har erfaring i at udarbejde strategier og udleve dem.
  • Har indgående grønlandsk kulturforståelse og kan agere i både danske og grønlandske sammenhænge.
  • Har indsigt i grønlandske uddannelses- og socialområder.

Du skal i det daglige samarbejde med myndigheder, interessenter og de andre grønlandske huse i Danmark.

Derudover, forventes du at:

  • Have et godt overblik i en kompleks organisation.
  • Styrke strukturen i organisationen.
  • Agere på politisk og strategisk niveau og kan styrke relationer og interesser i Region Midtjylland.
  • Kommunikere klart, tydeligt og ærligt.
  • Være beslutningsstærk og have gennemslagskraft.
  • Samarbejde på tværs af faglighed.

På sigt, skal du strategisk videreudvikle organisationen.

Vi vil meget gerne se dobbeltsproget kandidater, grønlandsk/dansk.

Arbejdssted er Det Grønlandske Hus på Dalgas Avenue i Aarhus.

Løn forhandles efter kvalifikationer.

Samtalerne holdes i uge 9 og vi ser gerne at du tiltræder hurtigst muligt eller gerne senest 1. maj 2020.

Ansøgning og CV sendes til Benigne Fleischer be@glhus.dk senest den 20. Februar 2020.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte stedfortrædende direktør Benigne Fleischer på telefon 2154 5098.

Den selvejende institution Det Grønlandske Hus i Aarhus har 15 ansatte med en årlig omsætning på mellem 9 og 10 mio. kr., som er oppebåret af tilskud fra Grønlands Selvstyre, statslige og kommunale midler samt fondsmidler. Det Grønlandske Hus i Aarhus har som formål:

  • At yde socialrådgivning og sociale indsatser til grønlandske borgere og nytilflyttede grønlændere i Region Midt.
  • At yde rådgivning til institutioner og kommuner i sociale, grønlandsrelaterede spørgsmål.
  • At drive et kollegium for grønlændere under uddannelse.
  • At yde rådgivning og anden støtte til grønlændere under uddannelse i området.
  • At fungere som kontakt- og samlingssted for grønlændere og grønlandsinteresserede.
  • At formidle oplysning og information til det almindelige publikum om grønlandske forhold.
  • At formidle grønlandsk kultur og skabe rum for kulturelle arrangementer.