Gå til hovedindhold
96

Tasiilaq tandklinik søger en klinikassistent

Trives du i et arbejde med kontakt til mange mennesker?

 

Tasiilaq tandklinik søger en klinikassistent.

 

Tandplejen i Grønland byder på store faglige udfordringer med god brug for indlevelse og fantasi. Der lægges afgørende vægt på det forebyggende arbejde, og børnetandplejen er funderet på en obligatorisk cariesstrategi for børn og unge. Denne er blandt andet baseret på et meget tæt samarbejde med forældre og børn og giver stor frihed til at tilrettelægge det opsøgende arbejde. Det tandsundhedsfremmende arbejde vægtes meget højt i Tasiilaq, så vi i samarbejde med forældrene kan arbejde hen i mod bedre tandsundhed ikke bare blandt børn, men også blandt unge og voksne.

 

Arbejdet som klinikassistent byder altså på mange spændende opgaver, som i samarbejde med både chefdistriktstandlægen og øvrige personale tilrettelægges, så arbejdsdagen kan blive afvekslende og givende for alle ansatte.

 

Den person vi søger til stillingen skal

  • have klinikassistent uddannet
  • være stabil
  • kunne arbejde selvstændigt
  • have gode samarbejds- og kommunikationsevner
  • være dobbeltsproget; grønlandsk/dansk

 

Vi kan tilbyde

  • en spændende hverdag med mange udfordringer
  • skøn natur
  • godt arbejdsklima, hvor vi sammen finder løsninger på udfordringerne

 

Tiltrædelse 1 april 2020 eller snarest muligt.

 

TASIILAQ

Tasiilaq har ca. 1.900 indbyggere, ca. 2.800 indbyggere i hele Tasiilaq distrikt. Tasiilaq Tandklinik betjener Ittoqqortoormiit by med ca. 330 indbyggere.

Spidse fjelde, hundeslæde, sejlture …

Tasiilaq er en af Grønlands smukkest beliggende byer. Du bliver mødt af et helt unikt betagende landskab af spidse fjelde, samt en fjord fuld af isbjerge. Afhængig af årstiden er der gode vandremuligheder i bl.a. blomsterdalen, hvor nordlyset er imponerende i vintermånederne. Her er også muligheder for sejlture, hundeslædekørsel, snescooter mm. Byen indeholder spændende museum, fodboldbane, hotel, skole, daginstitution og butikker.

 

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

 

Læge/Tandlæge: Ansættelsen er betinget af, at du kan fremvise gyldig dansk autorisation.

 

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

 

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler. Husleje og boligstandard kan variere, og der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.Gjob.gl

 

Ansøgningsfrist: 15. marts 2020

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

 

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Johanne Bak Hansen på tlf. (+299) 983499 eller på e-mail: jobh@peqqik.gl

 

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan desuden fås ved henvendelse på e-mail: PERSONALE@PEQQIK.GL

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.

 

 

Ansøgningsfrist: 15. marts 2020

Søg denne stilling