Gå til hovedindhold
110

Dette jobopslag er udløbet

Retssekretær søges til Grønlands Landsret

Vi søger en retssekretær til Grønlands Landsrets sekretariat i Nuuk fra 1. marts 2020.

 

Landsrettens sekretariat 5 medarbejdere, der arbejder med sagsbehandling og betjening af borgere i hele Grønland. Derudover er vi 2 jurister og en kommunikationsmedarbejder.

 

Har du lyst til et afvekslende og udviklende arbejde, kan vi tilbyde et selvstændigt kontorjob i et attraktivt arbejdsmiljø.

 

Centrale arbejdsopgaver

Som retssekretær skal du blandt andet

  • Ekspedere post
  • Besvare henvendelser fra borgere og parter
  • Tilrettelægge retsmøder
  • Udarbejde udkast til breve, retsbøger og domme
  • Tilrettelægge og deltage i tjenesterejser
  • Tage dig af lettere sagsbehandling og forberedelse af sager til Erstatningsnævnet

 

Faglige og personlige kvalifikationer

Vi forventer, at du

  • Er kontoruddannet og gerne dobbeltsproget
  • Kan holde fokus i travle situationer
  • Er stabil og villig til at yde en engageret arbejdsindsats
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Er omhyggelig og fleksibel
  • Har gode samarbejdsevner
  • Er serviceminded og imødekommende
  • Kan deltage i tjenesterejser, når landsretten behandler sager uden for Nuuk

 

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Lønnen fastsættes efter gældende overenskomst mellem SIK og staten for kontorpersonale eller overenskomst for HK-tilkaldte kontorfunktionærer. Til dobbeltsprogede medarbejdere ydes tolketillæg og vagttillæg for pålagt tilkaldevagt i weekender og på helligdage.

 

Vi betaler tiltrædelsesrejse og bohaveflytning i henhold til overenskomstens bestemmelser, og der kan anvises bolig, for hvilken du skal betale husleje m.v. efter gældende regler.

 

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at kontakte sekretariatsleder Kristine Alaufesen på telefon 363900.

 

Ansøgning

Du skal sende din ansøgning med oplysning om uddannelse og tidligere beskæftigelse (CV), kopi af eksamensbeviser og andet relevant materiale til Grønlands Landsret senest mandag, den 17. februar 2020.

 

Ansøgning sendes til:
Grønlands Landsret
Postboks 1040
3900 Nuuk

 

Du er også velkommen til at sende din ansøgning pr. mail til: 

 

post.landsret@domstol.gl