Gå til hovedindhold
120

Dette jobopslag er udløbet

Driftsleder søges til Mittarfik Narsarsuaq

Mittarfeqarfiit søger driftsleder til Mittarfik Narsarsuaq.

Stillingen kræver at du er engageret, er god til at motivere dine medarbejde og er god til at samarbejde med andre afdelingsledere. Du skal også være god til at bevare overblikket i pressede situationer, og du skal kunne prioritere afdelingens opgaver.

 

Arbejdsopgaver:

Som driftsleder bliver du ansvarlig for den daglige ledelse og operative opsyn med lufthavnens driftsafdeling. Dette kræver overblik samt evnen til at involvere og motivere medarbejderne.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være: 

  • Indgå i flyvepladsens ledelse.
  • Vagtplanlægning af medarbejdere.
  • Sikre lufthavnens og bygdebrandvæsenets beredskab, samt at alarmeringstider overholdes.
  • Ansvar for udarbejdelse af daglige banerapporter.
  • Sikre at der foreligger eller at der udarbejdes instrukser for lufthavnens opgaver.
  • Deltage i planlægning af uddannelsesaktiviteter for afdelingens medarbejdere.
  • Medvirke til udvikling af nuværende og nye medarbejdere herunder forestå den nødvendige vejledning og assistance af teknisk og personlig karakter
  • Sikre at vedligeholdelse af lufthavnes bane, rullende materiel, bygninger og bygningstekniske anlæg gennemføres planmæssigt.
  • Bestillinger af driftsmateriel, varer og udstyr i samarbejde med lufthavnschefen og i henhold til indkøbspolitikken.

 

Vi stiller følgende krav til ansøger:

Vi søger en kollega, som er struktureret, er tillidsvækkende og som har lyst til arbejdsledelse og til at tage beslutninger når det er nødvendigt.

  • Har erfaring som leder.
  • 5 til 10 års erhvervserfaring.
  • En håndværksmæssig baggrund vil være en fordel.
  • Gyldig stort kørekort.
  • På brugerniveau skal du beherske de mest almindelige elementer i Office pakken (Excel, Word og Outlook).
  • Taler grønlandsk og dansk.
  • Ren straffeattest.
  • Du skal være indstillet på at gennemgå uddannelsesforløb som sikrer at du er kvalificeret til dine ansvarsområder.

 

Det vil være en fordel hvis du:

 

  • Har en teoretisk / praktisk uddannelse indenfor lufthavnsdrift.
  • Har uddannelse som indsatsleder.
  • Har en uddannelse indenfor SØ redning, men ingen krav.
  • Kan kommunikere på engelsk.

 

Mittarfeqarfiit tilbyder:

En spændende arbejdsplads, der vægter gode vilkår for vores medarbejdere højt og værdsætter et godt kollegaskab. Der vil være gode muligheder for at bevare og videreudvikle dine kompetencer i jobbet, dels i forbindelse med det daglige arbejde, men også gennem supplerende kurser og efteruddannelse.

 

Sikkerhedsgodkendelse

For at komme i betragtning til stillingen kræves det, at du kan sikkerhedsgodkendes efter gældende regler. Medsend derfor udskrift fra kriminalregisteret. Dette kan indhentes hos den lokale politimyndighed eller på www.sullisivik.gl.

 

Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til relevant faglig organisation.

  • Frirejse ved til- og fratrædelse efter gældende regler.
  • Bolig tilbydes efter gældende regler
  • Et job med udviklings- og karrieremuligheder.
  • Ansættelse i henhold til gældende overenskomst.

 

Få mere at vide:

Ønsker du at få mere at vide eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Fung. lufthavnschef Finn Thomsen på e-mail fth@mit.gl eller på telefon +299 38 28 02. Alle henvendelser behandles fortroligt, og ansøgningerne vil blive behandlet løbende. 

Spørgsmål af mere generel karakter stiles til HR-afdelingen på mail hr@mit.gl

Find yderligere om Mittarfeqarfiit på vores hjemmeside www.mit.gl

 

Er du interesseret?

Så ser vi frem til at modtage din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser online via nedenstående link senest d. 16. februar 2020. Samtaler vil blive afholdt løbende.

 

Vi modtager ikke ansøgninger på mail.

 

Mittarfeqarfiit, Grønlands Lufthavne, driver 13 lufthavne og 43 helipads i Grønland. Vi varetager over 60.000 operationer (start og landing) og servicerer mere end 800.000 passagerer om året. Med ca. 400 medarbejdere er vi en af landets største arbejdspladser, og vi arbejder konstant på, at udvikle vores medarbejdere og forretning. Vi tilbyder således en lang række services og uddannelser, hvilket også sætter os i stand til at bidrage positivt til samfundsudviklingen.

 

Ansøgningsfrist: 16. februar 2020

Søg denne stilling