Gå til hovedindhold
90

Dette jobopslag er udløbet

Dyrlæge søges til Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Kalaallit Nunaanni Namminersorlutik Oqartussat / Grønlands Selvstyre

Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug,
Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Dyrlæge søges til Veterinær- og Fødevaremyndigheden i Grønland

Har du lyst til at bruge dine dyrlægefaglige kompetencer bredt, arbejde visionært og selvstændigt med afvekslende opgaver – så kan vi tilbyde dig en spændende stilling i Grønlands smukke natur.

Om stillingen:
Veterinær og Fødevaremyndigheden i Grønland (VFMG) har ansvaret for det veterinær- og fødevarefaglige arbejde i hele Grønland. Som dyrlæge bliver du en del af dette arbejde, hvor du udover dine daglige arbejdsopgaver, får mulighed for at bidrage til nytænkning og langsigtet udvikling for VFMG. Denne stilling vil primært være koncentreret omkring dyreværn, zoonoser og opgaver knyttet hertil, såsom sagsbehandling af anmeldelser, opfølgning af dyreværnssager samt beskrivelse af arbejdsgange. Generelt vil arbejdet med dyreværn og beredskab være betydeligt og løftes i samarbejde med kollegaer og andre instanser.
Du refererer til Ledende Dyrlæge for Veterinær- og Fødevaremyndigheden, der er placeret i Nuuk.

VFMG har i øjeblikket 4 fuldtidsansatte dyrlæger, 3 deltidsansatte dyrlæger og 2 tilsynsførende med erfaring inden for fødevarebranchen.

Strukturelt er vi fordelt på 3 lokaliteter i Grønland. En dyrlæge er placeret i Ilulissat og arbejder primært med slædehunde og dyreværn samt andet myndighedsarbejde. En dyrlæge er placeret i Qaqortoq og arbejder primært med rådgivning i forhold til landbrugsdyr, tilsyn og rådgivning af fødevarevirksomheder, kødkontrol og andet myndighedsarbejde. De øvrige medarbejdere i VFMG er placeret i Nuuk, og beskæftiger sig først og fremmest med minister- og borgerbetjening, tilsyn og andet myndighedsarbejde som f.eks. tilsyn og rådgivning af fødevarevirksomheder og grænsekontrol.

VFMG er en lille dynamisk arbejdsplads, hvor der kontinuerligt kommer nye opgaver, og hvor vi som en selvfølge hjælper hinanden med at få opgaverne løst. Både i forhold til hvad der er praktisk muligt, og ud fra de gældende politiske prioriteringer.

Du vil indledningsvist blive placeret i Nuuk og indgå i det daglige arbejde hos VFMG.

Ansvarsområder:

  • Tilsyn, rådgivning og sagsbehandling på dyreværns- og zoonoseområdet.
  • Borgerbetjening herunder rådgivning i forbindelse med ind- og udførsel af dyr, fødevarer og trofæer.
  • Tilsyn, rådgivning og sagsbehandling på fødevareområdet.
  • Opgaver indenfor VFMG’s aftaler med Fødevarestyrelsen i Danmark, herunder;

o de veterinære EU Border Inspection Post aktiviteter, herunder grænsekontrol.
o Sundhedscertifikatudstedelser m.m..

  • Kødkontrol, herunder auditering og deltagelse i praktisk kødkontrol.
  • Medvirke til udarbejdelse af lovgivning og retningslinjer for det veterinære arbejde i Grønland.
  • Ministerbetjening.

Om dig:
Du skal være uddannet dyrlæge (Cand.med.vet) med dansk autorisation.

For at kunne trives i jobbet, er det vigtigt at:

  • du har et godt overblik, er systematisk og er god til at planlægge dine opgaver.
  • du er god til at samarbejde med såvel kolleger, borgere og andre myndigheder.
  • du har en god IT-mæssig forståelse.
  • du kan lide at arbejde selvstændigt og er god til at håndtere pressede situationer.
  • du har erfaring fra offentlig forvaltning, helst på veterinær- eller fødevareområdet.
  • du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt.
  • du er flersproget. Arbejdssproget i forvaltningen er dansk og i mindre grad engelsk. Det er en stor fordel, hvis du kan tale og skrive grønlandsk.

Vi håber, at du har et godt humør og kan trives med en uformel og god omgangstone i en afdeling, hvor vi fysisk er placeret langt fra hinanden, men hvor vi er afhængige af, at alle hjælper hinanden med at få opgaverne løst.

Grønland byder på storslået natur og rige muligheder for et aktivt friluftsliv. Ansøgere uden for Grønland skal have evne, vilje og lyst til at arbejde og leve under andre kulturelle betingelser end de vante. Bemærk desuden, at stillingen involverer rejseaktiviteter i Grønland på egen hånd, og således skal du have mod på et selvstændigt virke med høj faglighed og respekt for de kulturelle betingelser.
Nuuk er med sine 18.000 indbyggere Grønlands største by og den største by i Sermersooq kommune og hovedstaden i Grønland.

Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende dyrlæge Egill Steingrimsson på telefon +299 345323 / +299 550686 eller ved at skrive til uumasut@nanoq.gl. Husk venligst, at der er 4 timers tidsforskel mellem Grønland og Danmark.

Ønsker du yderligere information om Grønland og om Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på www.sullissivik.gl og www.naalakkersuisut.gl

Grønlandsk er landets hovedsprog. Hvis det ønskes kan undervisning i grønlandsk tilbydes indenfor den normerede arbejdstid.

Ansøgning
Ansøgningen skal være Departementet i hænde senest den 15. januar 2020. Ansættelsessamtale vil blive afholdt vha. elektroniske medier løbende frem til og med uge 4, 2020.

Tiltrædelsesdato er 1. marts 2020 ellers snarest derefter.

Generelt om Grønlands Selvstyre
Grønlands Selvstyre blev indført d. 21. juni 2009. Selvstyret består af en Centraladministration (CA), med cirka 650 ansatte fordelt på 9 departementer samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Selvstyret.
CAs opgave er, at sikre Naalakkersuisoqarfiit (Landsstyreområderne) et solidt politisk beslutningsgrundlag samt at føre de politiske beslutninger ud i livet. Et højt prioriteret indsatsområde er at opbygge en mere borgernær offentlig sektor, der når ud til alle vores 56.000 indbyggere.


Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

For ansøgere, som allerede er tjenestemandsansatte, vil ansættelse kunne finde sted som tjenestemand. Ansættelse som tjenestemand vil ske i henhold til Landstingslov nr. 21 af 18. december 2003 om Grønlands Hjemmestyres og Kommunernes tjenestemænd i Grønland.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning. Det er ikke muligt at holde større husdyr eksempelvis hund eller kat i personale- eller vakantboligen.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning