Gå til hovedindhold
90

Dette jobopslag er udløbet

Kommunaldirektør i Kommune Qeqertalik

Vil du være en del af vores spændende rejse?

Kommune Qeqertalik søger nu en ambitiøs og dynamisk kommunaldirektør, der sammen med den øvrige ledelse, skal lede, videreføre og styrke de igangværende strategiske prioriteter og processer i kommunen.

Den nye kommunaldirektørs hovedopgaver er først og fremmest at sikre, at borgmester og kommunalbestyrelse får den rette rådgivning og dermed et kvalificeret beslutningsgrundlag at træffe beslutninger ud fra.

Derudover medgå i udviklingen og etablering af en ny og spændende organisation.

 

Ovenstående skal endvidere kobles til et tydeligt ledelsestalent. Du er derfor dygtig til at bringe det bedste frem i andre. Du er uformel i stilen. Ligesom vi er det, og du trives med at arbejde i en ubureaukratisk, flad organisation. Disse kvaliteter skal du bringe i spil i organisationen. Her skal du arbejde på at skabe yderligere sammenhæng i den innovative måde kommunen har organiseret sig på, finde synergierne og i det hele taget være en leder, der skaber følgeskab og engagement. Dette i tæt samarbejde med Økonomidirektøren med hvem du udgør den samlede direktion i kommunen.

 

Baggrund

Kommune Qeqertalik er etableret 1. januar 2018 og består af fire byer og otte bygder. Kommunens organisation tager afsæt i grønlandsk kultur og har som mål at sikre en borgernær forvaltning.

Kommunalbestyrelsen ønsker derfor en dynamisk og fleksibel administration med en kompetent stab, hvor de fire byers og otte bygders kompetencer skal styrkes inden for byens ansvars- og kompetenceområder.

 

Dine faglige og personlige kvalifikationer

  • har god forståelse for det vigtige og tillidsfulde samspil mellem borgmester og kommunaldirektør. Du forstår sparringsopgaven og rådgivningen af borgmesteren
  • kan sætte tydelige mål for organisationen, fortælle historien om udviklingsperspektiverne og holde fast. Du har fokus på resultatskabelse
  • har ledelseserfaring fra en stor offentlig organisation
  • er kommunikativ stærk - såvel i skrift som i tale. Du kan uden problemer stille dig op i større forsamlinger og få dine budskaber igennem - også når det er komplekse problemstillinger, der skal forklares.
  • mestrer mindst tre sprog: primært grønlandsk, dansk og engelsk
  • besidder et helhedsorienteret overblik og kan anskue opgaver fra flere perspektiver
  • er eminent til at involvere dine medarbejdere og sparrer med Økonomidirektøren og øvrige kolleger og samarbejdspartnere for at sikre en løbende optimering og professionalisering af kommunen
  • har høj faglighed koblet på et naturligt ledelsestalent, og kan agere afbalanceret i en kompleks politisk organisation
  • har en naturlig autoritet der skaber relationer og følgeskab
  • formidler komplekse områder og kan gå i en konstruktiv dialog med den øvrige ledelse, medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere
  • stiller kritiske spørgsmål, er innovativ og sikrer overordnet administrativ styring samt har overblik over tværgående kommunale samarbejder
  • har et godt netværk og et udviklet blik for økonomiske såvel som menneskelige vækstpotentialer for kommunen

 

Vi tilbyder vores kommende kommunaldirektør

  • en central lederstilling i kommunens øverste ledelse i tæt sparring med borgmesteren i en spændende og nydannet kommune, med en spændende struktur.
  • kort vej til beslutningerne
  • et selvstændigt job i stor udvikling – og en plads i spidsen for en spændende chefgruppe
  • en afvekslende hverdag med stort fagligt ansvar og indflydelse
  • engagerede og gode kollegaer

 

Løn- og ansættelsesvilkår

  • Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, fastsættes i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale eller overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
  • Stillingen som kommunaldirektør aflønnes på løntrin 39-40. Lønnen følger cheflønaftalerne for kommunerne. Stillingen kan eventuelt besættes på åremålsvilkår
  • Der kan til stillingen anvises en umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der betales husleje og depositum efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv.
  • En personalebolig skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør. Der kan være ventetid på permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant.

 

Yderligere oplysninger

  • Kan fås hos Managing Partner, Jan Mørch Pedersen, jan@speedrecruiters.gl eller telefon +299 53 87 08 og/eller fungerende kommunaldirektør Thomas Holm Jensen thj@qeqertalik.gl telefon +299 22 24 50 og hjemmesiden www.qeqertalik.gl
  • Stillingen er omfattet af Speedrecruiter.gl’s 6 måneders sparrings- og opfølgningsproces, der sikrer en smidig indkøring i jobbet.

 

Ansøgning

  • Ansøgningen sendes sammen med CV og vedlagt eksamenspapirer til jan@speedrecruiters.gl. Ansøgninger behandles løbende.

 


Qeqertalik Kommune er en nyoprettet kommune i den sydlige del af Diskobugten. Kommunen består af fire byer og otte bygder, og vores mål er at kommunens arbejde er synligt alle steder. Vores personale skal udvise god service, og vi ønsker at tilpasse det kommunale arbejde i vores grønlandske værdier og kulturelle baggrund. Læs mere om vores nye organisation på: http://www.qeqertalik.gl

Aasiaat ligger på en ø i den sydlige del af Diskobugten. Øen ligger i et stort skærgårdsområde og er kendt for sit fantastiske kajak-farvand, og vores område er desuden det mest populære sted for hvaler i Grønland. Byen er Grønlands femtestørste med cirka 3.100 indbyggere og kommunen har sammenlagt 6.500 indbyggere (eksklusive hvaler og slædehunde).