Gå til hovedindhold
108

Medarbejder til Sisimiut & Kangerlussuaq Museum

Sisimiut & Kangerlussuaq Museum søger en medarbejder til ansættelse som museumsinspektør eller faglig museumsassistent til tiltrædelse snarest.
Museets geografiske ansvarsområde er den tidligere Sisimiut Kommune inklusive bygderne Sarfannguit og Itilleq samt området i og omkring Kangerlussuaq, inden for hvilket det er museets opgave at indsamle, registrere, ordne, bevare, udforske og formidle den materielle og immaterielle kulturarv. Museet dækker områdets kultur- og naturhistorie gennem de sidste 4.500 år.
Museet er en aktiv partner i udviklingen af UNESCO Verdensarvsområdet Aasivissuit – Nipisat og går en spændende fremtid i møde med udvikling af ny udstillinger og andre formidlingstiltag. Det er en dynamisk arbejdsplads, hvor der ofte er mange forskellige opgaver og projekter i gang på samme tid – store som små.

Ansøgningsfrist:

11. december 2019

Sted/Afd:

Sisimiut

Varighed:

Fuldtid

Tiltrædelsesdato:

1. februar 2019 eller efter nærmere aftale

Løn:

Efter gældende aftaler

Arbejdsområde 

Arbejdstiden er 40 timer om ugen. Stillingen kan også indebære aften- og weekendarbejde i forbindelse med museets arrangementer. Det primære tjenested er Sisimiut Museum, men ophold af kortere varighed ved museets afdeling i Kangerlussuaq må påregnes.

Museumsinspektøren skal indgå i det daglige arbejde sammen med museets øvrige ansatte, herunder særligt:

-          Videreudvikling og tilrettelæggelse af museets skoletjeneste

-          Registrering og bevaring af museets samlinger

-          Samarbejde med lokale partnere

-          Besvarelser af faglige forespørgsler og andre museale opgaver

-          Udvikling og opsætning af udstillinger

-          Anden mundtlig og skriftlig formidling

-          Stedfortræder for Museumslederen i dennes fravær

-          Diverse ad hoc opgaver


Kvalifikationer

Stillingen ønskes besat af en kandidat eller bachelor med kvalifikationer inden for et museumsrelevant fag, herunder også skolelærere. Relevant erfaring kan stå i stedet for uddannelse. Ved besættelse af stillingen, vil der blive lagt vægt på:

-          Kendskab til grønlandske kultur- og naturforhold

-          Sproglige kompetencer, særligt grønlandsk og engelsk

-          Erfaring med evaluering, dokumentation og videndeling

-          Gode kommunikationsevner, mundtligt og skriftligt

-          Gode it-evner, gerne erfaring med databaser

-          Kreativitet, ambition og en høj grad af selvstændighed

-          Stærke samarbejdsevner, også på tværs af faggrænser

-          Fleksibilitet og nysgerrighed – evnen til at lære nyt

Løn- og ansættelsesvilkår 

Tiltrædelse snarest efter aftale.

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, kan i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettige organisation.

Tiltrædelse pr. 1. februar eller efter nærmere aftale.


Ansøgning

Nærmere oplysning om museet kan findes på hjemmesiden sisimiut.museum.gl. Evt. yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos Museumsleder Marie Bønløkke Missuno på e-mail mabm@qeqqata.gl eller telefon +299 862550.

Ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter sendes senest 11. december 2019.

Ansøgning sendes til:  

Qeqqata Kommunia
HR Afdeling
Postboks 1014
E-mail: job@qeqqata.gl
Web: www.qeqqata.gl

 

Kontakt:
Marie Bønløkke Missuno
mabm@qeqqata.gl
(+299) 86 25 50