Gå til hovedindhold
108

Sygeplejerske til Kriminalforsorgen i Grønland

Kriminalforsorgen i Grønland søger en uddannet sygeplejerske gerne med erfaring fra psykiatrien, misbrugssystemet eller konsultationspraksis.

I juni 2019 åbnede den nye anstalt i Nuuk. Anstalten består af et lukket afsnit med 40 pladser, et åbent afsnit med 24 pladser samt et udslusningsafsnit med 12 pladser. Det lukkede afsnit rummer en tilbageholdelsesafdeling og en forvaringsafdeling til forvaringsdømte. I forlængelse heraf etableredes der for første gang i den grønlandske kriminalforsorg et sundhedsafsnit med 2 psykologer, 1 psykiater og 1 sygeplejerske.

Sygeplejerskens primære patientgruppe vil være de forvaringsdømte. Sygeplejersken vil i tillæg hertil i begrænset omfang arbejde med andre indsatte, særligt indsatte med kroniske sygdomme eller fysiske skavanker.

Jobbet er alsidigt og vil dels bestå af sygeplejefunktioner, såsom injektioner, sårskifte, medicinhåndtering af lægeordineret medicin m.m., dels sekretærfunktioner som booking af tider ved sundhedsvæsenet, bestilling af blodprøver, holde styr på og kontrollere div. svar på undersøgelser og blodprøver, holde orden på journaler, mm. Sygeplejersken vil desuden have en unik mulighed for at opbygge og vedligeholde hensigtsmæssige strukturer, arbejdsgange og samarbejdsrelationer i og uden for anstalten.

Din dagligdag vil typisk veksle mellem kontakt til sundhedsvæsenet, kontakt med de indsatte om sygeplejefaglige spørgsmål, kontakt med anstaltens øvrige personale samt kontorarbejde.

Vi forventer en høj grad af selvstændighed og især, at du er struktureret, gerne med praksisrelevant sygepleje.  

 

Vi tilbyder

  • En spændende hverdag med mange forskelligartede opgaver
  • En unik mulighed for at udvikle den sundhedsfaglige indsats i kriminalforsorgen fra starten
  • Fagligt udfordrende opgaver i form af behandling, opfølgning og vidensdeling.

 

Kvalifikationer

  • Er uddannet sygeplejerske
  • Har gode formuleringsevner og kan agere i et flerkulturelt og flersprogligt miljø
  • Betragter tværfagligt samarbejde som en forudsætning for udvikling
  • Finder arbejdet med udsatte borgere givende

 

Løn- og ansættelsesvilkår

Det er en fuldtidsstilling på 40 timer ugentligt.

Ansættelse sker på individuel kontrakt.

Ansættelsesområdet er Kriminalforsorgen i Grønland. Ansættelsesstedet er anstalten i Nuuk.  

Der kan tilbydes personalebolig til stillingen, efter gældende regler.

Sygeplejersken refererer til anstaltslederen.

Tiltrædelse er 2. januar 2020 eller efter nærmere aftale.

 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger kan fås hos Chef for fuldbyrdelse og Sikkerhed Tina Dam på tlf. +299 520148/mail  tid@krfo.gl eller personalekonsulent, Jeanette L. Petersen tlf. +299  347508.

 

Ansøgningen

Ansøgningen og relevante uddannelsespapirer samt CV indsendes senest den 10. december 2019 til hr@krfo.gl. Samtaler forventes afholdt i uge 50 og 51.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Ansøgere skal give samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.