Gå til hovedindhold
108

Er du interesseret i at sikre god kommunikation mellem patienter og personale? Vil du gøre en forskel? Vi mangler dig der har lyst til at tolke for vores patienter

Kommunikation er et vigtigt redskab i forhold til Sundhedsvæsenets mission om at opnå borgernær sundhed og øget livskvalitet for alle. Vi søger derfor en tolk til at hjælpe personale med at få en god dialog med patienterne.

Da vores tolk på medicinsk sengeafdeling har søgt nye udfordringer, er der en ledig stilling til besættelse pr. 1.december 2019 eller efter aftale.

Tolken refererer fagligt til den ledende tolk på Dronning Ingrids Hospital og administrativt til den ledende afdelingssygeplejerske.

Arbejdsopgaver

  • Tolke for medicinsk sengeafdeling (og evt. medicinsk ambulatorium)
  • Oversættelse af patientinformationer
  • Scanning af dokumenter til patientjournaler

Kvalifikationer

  • Tolkeuddannelse/erfaring med tolkefunktion
  • EDB på brugerniveau
  • Serviceminded – medvirke til et godt arbejdsklima
  • Samarbejdsevner – fleksibilitet og stabilitet
  • Erfaring fra sundhedsvæsenet en fordel
  • Kendskab til sundhedsvæsenets journal og modtagersystem, ingen krav da oplæring vil finde sted

Om DIH og Medicinsk afdeling

Dronning Ingrids Hospital, er det nationale hospital placeret i Nuuk og kaldes i daglig tale DIH eller SANA. Dronning Ingrids Hospital er inddelt i 4 områder: Psykiatrisk Område, Medicinsk Område, Kirurgisk Område og Akutområdet.

Medicinsk område behandler indlagte og ambulante patienter fra hele landet. Afdeling M1 og M2 behandler blandt andet patienter med infektioner, cancer, mave-tarmsygdomme, hjerte og nyresygdomme samt børn på afdeling M2.

Arbejdstiden er dagligt fra kl. 8.00 – 16.00

 

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse i henhold til gældende SIK-overenskomst

 

Ansøgningsfrist d. 26. november 2019 

Ansættelsessamtaler bliver afholdt d. 27. og 28.november 2019

 

Løn og ansættelsesforhold

Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Naalakkersuisut, Finansministeriet og Sulinermik Inuussutissarsiuteqartut Kattuffiat.

 

Rejse og boligforhold:

Der ydes fri til- og fratrædelsesrejse.

Der vil til stillingen kunne anvises bolig efter gældende regler, til faglærte tolke.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant. Der kan være varierende afstand til arbejdsstedet.

 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format gennem Sundhedsvæsenets rekrutteringssystem

 

Kontakt/Information:

Information om stillingen kan indhentes ved henvendelse til afdelingssygeplejerske på medicinsk afdeling Lotte Steffensen, tlf. nr. 00299 344821 eller e-mail: LOTT@PEQQIK.GL

Generelle oplysninger om løn og ansættelsesforhold kan fås ved henvendelse til personaleafdelingen på PERSONALE@PEQQIK.GL

 

Vi modtager kun ansøgninger i PDF-format.