Gå til hovedindhold
111

Dette jobopslag er udløbet

En leder søges til integreret daginstitution Soralu. Job nr. 693/19

Vi søger en daginstitutionsleder til integreret daginstitution Soralu, der kan gå forrest i at skabe gode rammer, tryghed og et godt arbejdsmiljø for personale og børn i vores dejlige børnehus. Man kan tiltræde i stillingen snarest eller efter aftale. 

Soralu er normeret til 54 børn. 3 vuggestuegrupper med 12 børn, 1 børnehave med 18 børn.
Personalenormeringen er på 15, en leder, en souschef, 4 pædagoger, 4 barne- og socialhjælpere, 4 medhjælpere, en køkkendame og en rengøringsdame.

Daginstitutionen er placeret i Qernertunnguit, og ligger i naturskønne omgivelser ved fjeld og hav. Soralu er en nyere daginstitution og blev åbnet i 2008.

Soralu har åbent i dagtimerne mellem kl. 07.00 – 17.00.

Kommuneqarfik Sermersooq ligger vægt på en anerkendende og fagligt dygtig leder.

Stillingen kræver at du kan se dig selv udføre pædagogisk, organisatorisk og administrativ ledelse.

Der vil være 15 medarbejdere under dig, som skal kunne arbejde under trygge, stabile og strukturerede forhold. Du skal som leder sikre dig, at der er en god og synlig kommunikation mellem daginstitutionen og forældrene. Samtidig skal du kunne skabe nogle gode rammer, der gør, at forældre føler, at de trygt kan sende deres børn i daginstitution.

Vi forventer af dig:

  • At du har en socialpædagog uddannelse eller tilsvarende
  • At gerne har ledelsesmæssig erfaring
  • at du er ansvarsbevidst, har overblik og er stabil
  • At du har fokus på at skabe størst mulig trivsel og læring for børnene
  • At du kan sætte retning, gå foran og lede udviklingen af en stærk pædagogisk praksis
  • At du i samarbejde med ledelsesteamet kan arbejde strategisk, være vedholdende og skabe resultater
  • At du er motiverende og er med til at skabe arbejdsglæde
  • At du bringer medarbejdernes kompetencer i spil gennem tillid, inddragelse og anerkendelse
  • At du har gode kommunikations og samarbejdsevner både i forhold til medarbejdere, forældre og eksterne samarbejdspartnere
  • At du har flair for og kan tage ansvar for administrative opgaver
  • at du er kreativ og kan se muligheder frem for begrænsninger
  • at du kan håndtere stressede situationer
  • at du er fleksibel, samarbejdsvillig og imødekommende

Funktioner forbundet med lederstillingen:
Daginstitutionens leder har det overordnede ansvar for hele huset. Normeringen er på 15 medarbejdere, som er fordelt med 3 i hver stue, rengøringsdame og køkkenassistent.

Leder, souschef og afdelingsleder er lederteamet og har ansvaret for daginstitutionens pædagogiske udvikling, forældresamarbejde og personaleledelse.

Lederens sparringspartner er souschefen og sammen skal de sikre overholdelse af de overordnede mål og målsætninger samt retningslinjer for, at det pædagogiske arbejde udføres i praksis.
Lederen skal fungere både som faglig samt personalemæssig leder for ansatte i institutionen. Derudover har lederen anvisningsret og er ansvarlig for overholdelse af institutionens økonomi og driftsbudget. 

Ansvaret som leder indebærer først og fremmest at udfører og overholde loven og dens rammer (Inatsisartutlov nr. 16 af 3. december 2012 om pædagogisk udviklende tilbud til børn i førskolealderen). Derudover skal lederen udarbejde handleplaner/aktivitetsplaner, registrering af personalets og brugernes fremmøde og forældresamarbejde.

Straffe- og børneattest:
Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattestfra Politiet. Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Løn- og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og NPK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl. 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed.

Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 693/19, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV. 

 

 

 

Ansøgningsfrist: 14. november 2019
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Skoleinspektør Karno Lynge
Telefon: +299 361620
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning