Gå til hovedindhold
128

Projektleder – nye lufthavnsbygninger

Har du stærke kompetencer indenfor projektledelse?  Brænder du for at arbejde i bygherrerollen indenfor anlæg og byggeri - så er du muligvis vores nye kollega

 

Kalaallit Airports Holding A/S har til formål at projektere, anlægge og drive de nye internationale lufthavne i Nuuk og Ilulissat samt den regionale lufthavn i Qaqortoq. Opgaverne er i fuld gang og vi søger derfor en projektleder til bygherrerollen for bygningsprojektering, udbud og opførsel.

 

Generel jobbeskrivelse

Som projektleder i Kalaallit Airports Koncernen indgår du i vores team, hvor der både arbejdes specialiseret og tværfagligt med de mangeartede opgaver omkring lufthavnsprojekterne.

 

Kalaallit Airports Holding A/S er en mindre virksomhed, som udfører Grønlands største anlægsprojekter.  Kompleksiteten i vores projekter gør arbejdsopgaverne udfordrende og alsidige.  Dagligdagen byder på bredt tværfagligt arbejde, både over for rådgivere, myndigheder og entreprenører.

 

Primære arbejdsopgaver/ kompetencer:

  • Bygherrerolle ifm. projektering, udbud og opførsel af lufthavnsbygningerne
  • Koordinere opgaver imellem rådgivere og samarbejdspartnere
  • Kendskab til det digitale byggeri.  Byggeweb anvendes på projekterne – fra projektering til aflevering
  • Kendskab til Office pakken, programmet til tegningsgennemgang, o.l.
  • Kendskab til projekteringsforløb, udbudsmateriale, overslag, anlægsbudgetter o.l.
  • Forståelse for kontrakt-/ aftaleopfølgning med rådgivere, leverandører og entreprenører

 

Din profil

Der lægges stor vægt på erfaring med projektledelse- og styring. Din uddannelsesmæssige baggrund er f.eks. ingeniør, arkitekt eller lignende, hvor professionel projektledelse inden for byggeriet har været en benyttet arbejdsform.

Da vi er en lille organisation, hvor forventningerne er høje fra både politisk som fra offentlighedens side, er det vigtigt, at du kan trives og begå dig i et alsidigt miljø med en dagligdag i højt tempo.

Du skal have et godt overblik, på en arbejdsplads hvor rådgiversamarbejde og tværfaglig opgaveløsning udgør en stor del af hverdagen.

Du skal være stærk skriftligt, da en stor del at arbejdet består i afrapportering, dokumentation og videreformidling over for samarbejdspartnere, direktion og bestyrelse.

Vi forventer derfor, at du:

  • har indgående erfaring med projektledelse af byggeri
  • har indgående erfaring i at samarbejde med bygherrerådgivere, rådgivere og entreprenører
  • har indgående erfaring med kvalitetssikringsarbejde og dokumentation på højt niveau
  • er udadvendt, engageret, fleksibel og åben for nye ideer
  • er daglig bruger af Office-pakken og lignende it-systemer
  • har kendskab til byggeweb
  • kan begå dig på engelsk

Vi tilbyder: 

Aflønning i overensstemmelse med stillingens krav på individuelle vilkår. Stillingen opslås ikke med personalebolig.

Ferie mv. optjenes og afvikles i henhold til den grønlandske ferielov.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos Viceprojektdirektør Aviaaja Karlshøj Knudsen.

Send din ansøgning vedlagt CV og eksamenspapirer på mail: aviaaja@kair.gl senest 15. november 2019