Gå til hovedindhold
128

Dette jobopslag er udløbet

GENOPSLAG - To nye behandlere til i Allorfik Sermersooq

Allorfik Sermersooq søger to nye behandlere til indsatser for rusmiddel- og spilafhængige borgere i Nuuk og Tasiilaq. Stillingerne ønskes besat pr. 1. december 2019 eller efter aftale.

Du bliver en del af et team på seks behandlere. Allorfik Sermersooq tilbyder borgere i Kommuneqarfik Sermersooq behandling af problemer med alkohol, hash samt spil, og derfor vil du og de øvrige fem behandlere få længerevarende ophold på vores nystartede satellit i Tasiilaq. Arbejdet i Tasiilaq forventes at starte 1. februar 2020.

Vi forventer, at du har en mellemlang videregående uddannelse som fx pædagog, lærer, socialrådgiver eller sygeplejerske. Herudover er det en fordel, hvis du har en supervisions-, psykoterapeutuddannelse eller lignende overbygning.

Du får gode og erfarende kolleger samt store og spændende faglige udfordringer og rig mulighed for at gøre en forskel for de borgere du møder. Behandlingen i Allorfik har baggrund i motiverende samtale og en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmodel.

Hvis du ikke er uddannet inden for området sørger Allorfik for din uddannelse.

Allorfiks lokalcentre er organisatorisk under Videncenter om Afhængighed i Nuuk, der bl.a. står for den nationale indsats mod problemer med rusmidler og spil. Du vil få stor indflydelse på organiseringen af dit arbejde i samarbejde med Videncenter om Afhængighed, som også tilbyder supervision til dig.

Som behandler skal du bl.a.:

  • Motivere til behandling med Motiverende samtale (MI)
  • Behandle og vejlede borgere med problemer med alkohol, hash og spil
  • Lave efterbehandling
  • Undervise pårørende
  • Lave kortlægningssamtaler og indrapportere til vores statistik
  • Samarbejde med kommunen omkring borgernes efterforløb og om problemer, der står i vejen for behandlingen
  • Undervise om tilbuddet i Allorfik og vores metoder

Vi forventer,

  • at du har en faglig interesse i behandlingsområdet
  • at du har en rummelig og positiv personlighed
  • at du kan sætte borgerne i fokus
  • at du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
  • at du har et ønske om vedvarende at videreuddanne dig inden for afhængighedsområdet
  • at du er interesseret i tværfagligt samarbejde og i at undervise andre faggrupper
  • at du vil arbejde med Motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi
  • at du har base i Nuuk, men mod på at tage til Tasiilaq en måned ad gangen eller at du ønsker at få en ny
  • base i Tasiilaq og rejse til Nuuk i perioder.


Behandlingen vil overvejende foregå på grønlandsk, mens uddannelsen vil foregå på dansk. Du skal derfor være dobbeltsproget.

Om stillingerne kan du kontakte:
Leder af Allorfik Birgit Niclasen tlf. 525343 mail bivn@allorfik.gl og gruppelederen i Allorfik Sermersooq Henni Kielsen tlf. 345264, mail: hela@allorfik.gl

For informationer om Allorfik: www.allorfik.gl

Børne- og straffeattest
Man må påregne at der efter samtykke bliver indhentet straffe- og børneattest, hvis man ikke selv medbringer en ny straffe- og børneattest.
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning