Gå til hovedindhold
120

Dette jobopslag er udløbet

Anlægsafdelingens ad.hoc.-afdeling søger Handymand / Job nr. 668/19

Kommuneqarfik Sermersooq søger en alsidig og dygtig handymand med håndværkeruddannelse, til den nyoprettede ad.hoc-afdeling i Anlægsafdelingen, Forvaltningen for Anlæg og Miljø med tiltrædelse 01.02.2020 eller efter aftale.

Ad.hoc-afdelingen i Nuuk varetager daglig vedligehold på kommunens 380 administrations bygninger og institutioner fordelt på ca. 155.000 m2 på vegne af alle kommunens forvaltninger. Den daglige drift består i mindre reparationer. Arbejdspladsen er på rådhuset, der ligger i centrum af Nuuk.

Stillingen, der er en fuldtidsstilling, har reference til ad.hoc-lederen i Forvaltningen for Anlæg og Miljø.

Anlægsafdelingen består p.t. af 4 bygherrer/projektledere, en ad-hoc leder samt en anlægschef.

Stillingens indhold:
Vi søger en alsidig og dygtig handymand med håndværkeruddannelse til at indgå i kommunens anlægsafdeling og varetage en række opgaver, herunder:

  • Mindre reparationer og spjældarbejde på kommunens administrations bygninger og institutioner
  • Bistå ad.hoc lederen med koordinering af mindre ad.hoc opgaver

Der vil være en høj grad af frihed i forhold til at præge arbejdsdagen i samråd med ad.hoc-lederen, som du i det daglige refererer til.

Du vil komme rundt til alle kommunens administrations bygninger og institutioner i Nuuk for at udføre mindre vedligehold samt mindre reparationer. Der vil derfor være en stor kontaktflade med institutionerne.

Forventninger til ansøgere:

  • Du har en uddannelse som håndværker
  • Du har minimum 3-5 års erfaring som håndværker
  • Du har minimum kørekort, kategori B
  • Du er god til at samarbejde

Vi lægger desuden vægt på:

  • Du kan håndtere mange bolde i luften uden at miste overblikket
  • Du udviser fleksibilitet i forhold til arbejdsopgaver
  • Du bidrager aktivt til løbende at udvikle og forbedre vores måde at løse opgaverne på
  • Du er udadvendt og kan lide kontakt til mange mennesker
  • Du er dobbeltsproget, (grl/dk)

Vi tilbyder:

  • En forvaltning i rivende udvikling
  • En anlægsafdeling i rivende udvikling
  • En nyoprettet ad.hoc-afdeling med spændende og afvekslende arbejdsopgaver
  • En afdeling med stor aktivitet

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og SIK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der er ikke bolig til stillingen. 

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 668/19, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 22. november 2019
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Edvardt Gedionsen
Telefon: +299 347407
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning