Gå til hovedindhold
128

Dette jobopslag er udløbet

Børnehjemmet Uummannaq søger Pædagoger

Børnehjemmet Uummannaq søger Pædagoger med interesse for at indgå i omsorgs og behandlingsarbejdet, med tidligt skadede børn og unge.

Om dig:
Vi forventer, at du har en pædagogisk, teoretisk relevant baggrund og uddannelse. Gerne med erfaring fra døgninstitutionsarbejde. Du skal være psykisk robust og indstillet på, at arbejde med skiftende arbejdstider, herunder døgn- weekend- og aftenvagter. Du skal være indstillet på, at deltage i projekter og kolonier, som kan være af flere ugers varighed, da dette er en del at behandlingen på Børnehjemmet.

Som pædagog skal du være med til at skabe en hverdag for vores børn og unge i en miljø terapeutisk kontekst. Du skal have overblik og kunne arbejde både selvstændigt og som en del af en blandet personalegruppe, med forskellige kulturelle og sproglige baggrunde, hvor ikke alle har en teoretisk uddannelse. Samarbejde, fleksibilitet og rummelighed er nøgleord på Børnehjemmet.

Vi tilbyder:
En spændende arbejdsplads i verdens smukkeste natur. Børnehjemmet er en institution i konstant udvikling, med faglige udfordringer og stor variation i hverdagen, og i det pædagogiske arbejde.

Børnehjemmet Uummannaq er en behandlingsinstitution under Det Grønlandske Selvstyre, normeret til 27 børn og ung i alderen fra 0 - 23 år. Institutionen består af 2 hovedafdelinger, 1 projektafdeling og et antal udslusningsboliger. Vores børn og unge har anbringelsesårsager relateret til omsorgssvigt. Vi arbejder med relations pædagogik og miljøterapi, og inddrager den Grønlandske kultur, naturen og de lokale ressourcer og bl.a. musik, kunst og håndværk, som dele af behandlingsarbejdet.

Arbejdstiden er 40 timer om ugen.

Yderligere oplysninger vedr. stillingerne kan fås ved henvendelse til:

Forstander - Ann Andreasen
Souschef - Kristine Klemensen

Tlf.     00299 - 951539 kun i dagtimerne på hverdage (lokal grønlandsk tid)
Mobil:     00299 - 555436 kun i dagtimerne på hverdage (lokal grønlandsk tid)
Mail:      bhjumq@nanoq.gl

Ansøgningsfristen er:          10. November 2019
Tiltrædelse ønskes:        1. Januar 2019, eller efter aftale.
Ansøgninger skal vedlægges kopi af uddannelsesbevis m.m.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning