Gå til hovedindhold
128

Dette jobopslag er udløbet

Bibliotekar

Da vores bibliotekar går på pension søger Peqqissaanermik Ilinniarfik i Nuuk en bibliotekar til spændende kombinationsstilling som enebibliotekar og informationsmedarbejder.
 
Pr. 1. januar 2020 eller snarest derefter søger vi en faguddannet bibliotekar.
 
Vi kan tilbyde:
v  stor selvstændighed i arbejdsopgaverne 
v  en arbejdsdag i smukke rammer
v  engagerede og motiverede kolleger
v  faglige og pædagogiske udfordringer
 
Kvalifikationer:
v  uddannet Bibliotekar.DB / Cand.Scient.Bibl
v  erfaring med drift og udvikling af biblioteksvirksomhed
v  erfaring fra drift og udvikling af hjemmeside og informationsmateriale
v  systematisk og ansvarlig i din måde at løse arbejdsopgaver på
v  gerne kendskab til Cicero LMS
 
Vi forventer desuden, at du er udadvendt og opsøgende i din væremåde og kan lide at indgå i samarbejde på tværs af faggrupper. Du vil få tæt kontakt til elever og kursister der er flittige benyttere af biblioteket, du skal derfor have lyst til at omgås unge mennesker.
 
Som bibliotekar får du ansvar for driften af skolens bibliotek, introduktion til brugen af biblioteket, dagligt budgetansvar m.v. Bibliotekaren forestår indkøb og videre salg af bøger til elever og kursister i henhold til pensumlister.
 
Som informationsmedarbejder får du ansvaret for redigering af nyheder samt indsamling, koordinering og publicering af information til skolens hjemmesiden.
 
Peqqissaanermik Ilinniarfik uddanner portørreddere, klinikassistenter og tandplejere, sundhedshjælpere og –assistenter samt støttepersoner til det grønlandske sundhedsvæsen. Skolen har desuden en kursusafdeling. Skolen har ca. 30 ansatte.
 
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.
 
 
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte forstander Lisa Ezekiassen tlf: 349953, e-mail: lie@nanoq.gl
 
Ønsker du yderligere information om Grønland og Selvstyret, kan du læse mere på www.nanoq.gl, under Job.
 
Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 8. november 2019
 
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 46
Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning