Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

Børne- og Familiecentret i Nuuk søger Psykologer / Familieterapeuter / Med bolig / Job nr. 635/19

Psykologens/terapeutens placering vil være under Børne- og Familiecentret i Nuuk, som er et foranstaltningsområde under Børne- og Familieafdelingen.

Under Børne og Familiecentret i Nuuk, ligger alle kommunens Børne- og Familiecentre, og projekt ”Tidlig Indsats” for unge sårbare familier.  Endvidere er byernes krisecentre også forankret her.

Vi arbejder på Børne- og Familiecentret med alle mulige problemer i familier, eksempelvis skilsmisser eller forskellige typer omsorgssvigt, der ofte kan involvere traumatiserede børn og/eller forældre.

Vores primære tilgang til det praktiske arbejde er at hjælpe familierne med, at de kan finde gode egne løsninger på deres problemer. Det vil sige, at vi ikke anlægger en autoritær tilgang, hvor vi fortæller familierne, hvad de gør forkert, hvad de skal gøre i stedet og, hvordan de skal gøre det. Vi vil hellere hjælpe familierne til selv at kunne finde ud af, hvad og hvordan de skal gøre. Det vil sige, at vi har en større del fokus på proces end på indhold i vores terapeutiske samtaler med familier, hvor vi bringer fokus på, hvordan de snakker med hinanden, og i en mindre grad om, hvad de snakker om. Vi trækker naturligvis også på vores faglige viden og bidrager med den til samtalerne og i tilfælde, hvor det er nødvendigt også vores faglige autoritet. Nogen vil kalde vores tilgang en oplevelsesorienteret tilgang, men selv går vi ikke så meget op i, hvad vi kalder det. Vi er også inspirerede af Kari Killéns helhedsorienterede model og arbejder for at inddrage så mange instanser, der giver mening for familiens situation, som muligt. I det arbejde prøver vi at formidle et fælles fagligt sprog og forståelse i alle de tværfaglige samarbejder som vi indgår i. Vi er rodfæstet i en tilknytningsteoretisk forståelse af børn og familier, og det bidrager en stor del til det fælles sprog som vi prøver at formidle.     

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligst eller efter nærmere aftale.

Børne og Familiecentret arbejder ud fra et systemisk grundlag, dvs. med inddragelse af hele familien og med fokus på deres ressourcer og de muligheder, der ligger i og uden for familien.

Ansvarsområde:

  • Den terapeutiske og behandlingsmæssige indsats, der ydes til familier, som visiteres til Børne- og Familiecentret i Nuuk
  • koordinering og videreudvikling af behandlingsgruppens medlemmer i forhold til det behandlingsmæssige arbejdsområde. Den ledende psykolog har en behandlings ansvarlig funktion i behandlingsgruppen som består af psykologer, socialrådgivere og familievejledere
  • Dagligt behandlingsarbejde og yde sparring til medarbejderne omkring visiterede klienter
  • Skal deltage i udredning og visitation af familier til Børne- og Familiecenteret
  • Gennem uddannelse, sparring og supervision at støtte og udvikle personalet i Børne- og Familiecentret i Nuuk, og evt. senere medarbejdere med tilknytning til familiecentrene
  • Indgå i den tværfaglige udvikling, med særlig vægt på behandlings tiltag i en helhedsorienteret familiebehandling
  • Støtte krisecentrets personale og beboer med psykologfaglig bistand
  • Sikre en koordinering af behandlingsgruppens tværfaglige arbejde
  • Arbejde terapeutisk med visiterede familier og borgere i form af individuelle samtaler, parsamtaler, familiesamtaler og gruppesamtaler
  • Etablere samt udvikle relationer til relevante interne såvel som eksterne samarbejdspartnere
  • Indgå i Afdelingens og Forvaltningens nuværende og kommende omstillingsproces
  • Medvirke til at kvalitetssikre arbejdet indenfor hele børne- og familieområdet
  • Praktiklærer/vejleder for praktikanter indenfor egen faggruppe

Hvem og hvad er det så vi leder efter:

  • Du kan være uddannet Psykolog eller Familieterapeut.
  • En som kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et tæt og vigtigt samarbejde med andre, som er god til at strukturere, koordinere, planlægge og følge op på opgaverne.
  • Du har et anerkendende menneskesyn samt lysten og evnen til at fokusere på det som virker/ressourcerne.
  • At du er energisk, handlekraftig og interesseret i at hjælpe familierne med at skabe forandring.
  • At du har evnen til at tale med mange forskellige mennesker, at du kan acceptere at nogle mennesker lever et andet liv end det du gør.
  • At du er åben, udadvendt og villig til at bede om hjælp, hvis arbejdet bliver overvældende.

Hvad kan vi tilbyde:

  • Et spændende arbejde, med mange udfordringer.
  • En god arbejdsplads, hvor arbejdsklima er i centrum.
  • Gode kollegaer.
  • Supervision.
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling.
  • Selvstændigt arbejde.

Straffe- og børneattest

Den stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffe- og børneattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget tilfredsstillende straffe- og børneattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget børneattest fra rigspolitiet, samt straffeattestfra Politiet.
Børneattesten indhentes af kommunen med samtykke fra vedkommende, hvor straffeattesten indhentes af vedkommende til Politiet.

Bolig

Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre, eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Arbejdstiden er på 40 timer ugentlig.

 

Ansøgningsfrist: 4. November 2019
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Ellen Magnussen
Telefon: +299 367331
Mobil: +299 497979
Kirsten Brandt Davidsen
Telefon: +299 366105
Mobil: +299 564948
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning