Gå til hovedindhold
125

Dette jobopslag er udløbet

Controller til Regnskabsstaben i DcR

Regnskabsstaben søger en controller til et spændende arbejde inden for regnskab i det offentlige. Vi tilbyder et job, hvor du vil have gode muligheder for at gøre brug og udvikle din regnskabsfaglighed.

Regnskabsstaben er en forholdsvis ny stab med en alsidige opgaver inden for Selvstyrets regnskab. Vi udarbejder blandt andet Landskassens regnskab.

Regnskabsstaben varetager desuden opgaver på tværs af DcR, og du vil hos os komme til at arbejde med en bred række regnskabsmæssige opgaver, inden for kreditor-, debitor- og finansområdet i samarbejde med dine nye kollegaer.
I Regnskabsstaben samarbejder vi med de øvrige afdelinger i DcR, såvel som departementerne mfl. det vil derfor være en fordel, hvis du har evner og lyst til at dele ud af din faglighed.

Dine arbejdsopgaver:

  • Koordinering og controlling af DcR´s og enhedernes regnskabsmæssige mellemværender
  • Afstemning og opfølgning af statuskonti
  • Afstemning af Selvstyrets debitor- og kreditormasse
  • Indgå i systemtilpasninger/udviklingsopgaver
  • Implementering af udviklingssager generelt
  • Udarbejde gode forretningsgangsbeskrivelser
  • Som tværgående opgave indgå i udvikling/tilpasning samt vedligeholdelse af fællesoffentlige debitor- og kreditorsystemer i forbindelse med det kommende ERP system
  • Ad hoc-opgaver

Dine faglige kompetencer:
Vi leder efter en kollega med solide regnskabsfaglige kompetencer, som kan følge instrukser og vejledninger i udførelsen af sit arbejde. Herudover vil vi vægte, at du er i stand til at kommunikere tydeligt, samt indhente og videregive informationer.

  • Du har en relevant uddannelse, som f.eks. AU-Akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring eller meget gerne en regnskabsfaglig bachelor- eller kandidatuddannelse
  • Du har kendskab til regnskabsområdet og en god talforståelse
  • Du har kendskab til debitor- og kreditorsystemer
  • Du har erfaring med at arbejde med og løse komplekse systemer og/eller opgaver
  • Du har flair for IT og IT-systemer, særligt er det vigtigt at du er fortrolig med Excel.
  • Det er en fordel, hvis du har kendskab til Selvstyrets IT-systemer
  • Du er god til at kommunikere faglig viden til ikke-fagpersoner
  • Det er en stor fordel hvis du behersker både grønlandsk og dansk i skrift og tale.

Dine personlige kompetencer.
I arbejdet som controller er det vigtigt, at du er systematisk og logisk i dit arbejde. Du skal kunne arbejde i overensstemmelse med arbejdsbeskrivelser, regler og systemer i løsningen af opgaver, som kræver en høj grad af nøjagtighed.

Regnskabsstaben har mange samarbejdsflader både internt og eksternt, hvor vi blandt andet yder sparring og vejledning. Det er derfor vigtigt, at du som person er imødekommende og i stand til at afbryde dit arbejde, hvis en kollega eller enhed har brug for sparring eller vejledning. Ligeledes skal du kunne omstille dig i en hverdag med varierede opgaver, som du selvstændigt kan prioritere.
I vores afdeling kommer du desuden langt, hvis du har humor, gå-på-mod og en løsningsorienteret tilgang.

Vi tilbyder:
En grundig oplæring i dine nye arbejdsopgaver, og de systemer som vi arbejder med, så du er godt klædt på til en hverdag i et godt og spændende arbejdsmiljø i en afdeling som vægter samarbejde og sparring højt.
Vi har mange spændende opgaver og alt efter profil og interesser, kan du få indflydelse på dine arbejdsopgaver, og udviklingen af opgaveløsningen sammen med dygtige og motiverede kollegaer.
Ligeledes vil der være mulighed for faglig og personlig udvikling i en afdeling, hvor kompetenceudvikling vægtes højt.

Om Den centrale Regnskabsafdeling (DcR)
DcR er øverste ansvarlige for Landskasseregnskabet i Selvstyret. DcR har 40 medarbejdere og består af tre kontorer og en stabsfunktion; Debitor- og Kreditorbogholderi, Finans- og Specialbogholderi, Kontoret for Regnskabsudvikling og Regnskabsstaben

Tiltrædelsesdato: 1. januar 2020 eller efter aftale

Yderligere oplysninger:
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Faglig leder Sidse Høy på tlf. 34 67 97 eller pr. mail til siho@nanoq.gl

Ansøgningen skal være DcR i hænde senest den 07. november 2019. Ansøgningen vedlægges cv, dokumentation for tidligere ansættelser og eksamenspapirer.

Økonomi- og Personalestyrelsen, i det daglige kaldet ASA, er en fælles serviceenhed for Grønlands Selvstyre. ASA har pt. ca. 110 medarbejdere. ASA er bl.a. ansvarlig for regnskabsaflæggelse, indkøbspolitik, overenskomstforhold, løn- og personalepolitik, HR-udvikling, IKT-strategier, tolkefunktion samt bygningsdrift.
 

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

Om Naalakkersuisut
Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning