Gå til hovedindhold
128

Underviser med kursuskoordinatorfunktion

Underviser med kursuskoordinatorfunktion TIL SOCIALPÆDAGOGISKE UDDANNELSER I GRØNLAND
 
Har du mod på nye udfordringer og er klar til nye horisonter, så har vi en spændende stilling til dig som underviser og kursuskoordinator ved PI/SPS Socialpædagogisk Seminarium i Ilulissat. PI/SPS er det eneste socialpædagogiske seminarium i Grønland, beliggende tæt op ad verdens største og smukkeste Isfjord, som er optaget på UNESCO’s verdensarvsliste.

Seminariet har ca. 350 studerende på 5 forskellige uddannelser: socialhjælperuddannelse, socialassistentuddannelse, professionsrettet bacheloruddannelse til socialpædagog, den decentrale pædagoguddannelse samt dagtilbudsmedhjælperuddannelsen. Vi har godt 48 ansatte hvoraf ca. 22 er undervisere.

PI/SPS dækker hele Grønland med følgende væsentlige funktionsområder:
  • at uddanne kvalificerede socialpædagoger, socialassistenter og socialhjælpere
  • at forestå kurser, efter- og videreuddannelse inden for det socialpædagogiske fagområde
  • at forestå dagtilbudsmedhjælperuddannelse lokalt efter behov.
  • at inspirere til udvikling i den socialpædagogiske sektor – fagligt og uddannelsesmæssigt
Vi ønsker en underviser med funktion som kursuskoordinator. Vi ønsker mere kursusaktivitet og du bliver en del af et underviserteam ved PI/SPS med mulighed for, at præge og videreudvikle kursusforløb i tråd med Seminariets mål, om at bidrage til og gøre en forskel i det sociale praksisfelt i Grønland.

Vi søger en underviser med kursuskoordinatorfunktion som kan varetage undervisning på flere uddannelser og den faglige udvikling af kurser i PI/SPS regi. Kursusvirksomheden dækker hele Grønland og ambitionen er at blive førende udbyder af kurser inden for det socialpædagogiske område.

Du vil som underviser og kursuskoordinator, skulle undervise på seminariets uddannelser og kurser, i samarbejder med kursus- og studielederen styrke udbuddet af kurser. Det forventes, at du har/får tæt kontakt til praksisfeltet i hele Grønland, hvorfor også udbud af vores praktikvejlederkurser samt eventuelt den koordinerende opgave som praktikkoordinator for vores socialpædagogstuderende kan blive dit arbejdsområde.

Vi vil prioritere ansøgere, der har kendskab til det socialpædagogske felt og taler Grønlandsk

Kursuskoordinatorens arbejdsopgaver, vil være at:
  • Udvikle nye kursustilbud, herunder rammer for indhold, forløb og didaktiske overvejelser.
  • Give faglig sparring til kursusunderviserne.
  • Undervise på uddannelser og kurser efter behov.
  • Bidrage i samarbejdet mellem kursusafdelingen og grunduddannelserne på PI/SPS.
  • Koordinere, planlægge og evaluere kursusaktiviteter.
  • Søge midler til kurser.
  • Lave opsøgende arbejde og udarbejde kurser i overensstemmelse med efterspørgslen.
  • Indgå i en konstruktiv dialog med kursussekretariatet, tolk og kursus og studieleder. 
Vi søger en fleksibel og udviklingsorienteret underviser med kursuskoordinator funktion, som udover at brænde for det socialpædagogiske fagfelt er en god og samarbejdsvillig kollega, som møder sine omgivelser og arbejdsopgaverne med en positiv tilgang.

Følgende faglighed og kompetencefelt vægtes i ansøgningsrunden:
  • Du er uddannet pædagog med relevant efter-/videreuddannelse, gerne master eller kandidat.
  • Du har erhvervserfaring fra dag- og døgninstitutionsområdet med kendskab til socialpædagogens professionsområde og praksisfelt eller andet dokumenteret relevant pædagogisk erfaring fra praksisfeltet inden for det sociale-/samfundsfaglige område.
  • Du har erfaring med kursusvirksomhed.
  • Du har undervisningserfaring.
  • Du kan have mange bolde i luften på én gang og arbejder selvstændigt og systematisk med koordinering af og samarbejde om løsning af arbejdsopgaverne.
  • Du har erfaring fra/kendskab til Grønland og er åben over for andre kulturelle tilgange.
  • Som kursuskoordinator er det en fordel, at du mestre det grønlandske sprog.
Yderligere oplysninger kan fås hos Rektor Nuka Kleemann på tlf.+299 38 35 50, mail: nuka@pi.s ps.gl eller Studie- og kursusleder Ketty Avbæk Larsen tlf. +299 38 35 50 eller mail: ketty@pi.sps.gl

Læs mere om seminariet på www.pi.sps.gl

Stillingen ønskes besat den 1. januar 2020 eller hurtigst muligt.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der kan til stillingen anvises umøbleret personalebolig efter de til enhver tid gældende regler. Der kan ikke anvises bolig til personer, der i forvejen har en personalebolig eller en anden bolig ejet af kommunen eller Grønlands Selvstyre. Husleje og depositum betales efter de til enhver tid gældende regler for den anviste bolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Husleje og boligstandard kan variere afhængigt af boligens alder, ejerforhold mv. Der kan være ventetid på anvisning af permanent personalebolig, hvorfor der kan ske indkvartering vakant, herunder også i mindre bofællesskaber eller hotellejligheder, for hvilket der sker beskatning.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.     Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning