Gå til hovedindhold
126

Dette jobopslag er udløbet

ASA søger en konsulent til udvikling og drift af digitaliseringsprojekter

Drømmer du om at arbejde i en spændende og dynamisk styrelse, hvor dit primære ansvar bliver udvikling, udrulning og den daglige drift af digitale løsninger, ASA’s hjemmeside www.asa.gl samt Selvstyrets rekrutteringssystem?
- I så fald kunne denne stilling i høj grad være noget for dig!

Om kontoret
Grønlands Selvstyres Centraladministration er en spændende og mangfoldig arbejdsplads. Organisationen består af en række departementer samt underliggende styrelser med hvert sit fagområde.
Du vil komme til at arbejde i Ledelses- og Udviklingssekretariat sammen med en faglig leder, to kollegaer og tre studentermedlemmer. Kontoret er placeret i Økonomi- og Personalestyrelsen (ASA).

Om jobbet
I Økonomi- og Personalestyrelsen er det overordnede formål, som vi er meget stolte af, ”at frigøre samfundets ressourcer til udvikling af Grønland”. Du vil få en fremtrædende og koordinerende rolle omkring opfyldelse af dette formål. De primære opgaver vil i den forbindelse være den fortsatte implementering af systemet PODIO samt ansvar for den daglige drift, udvikling og undervisning i Selvstyrets rekrutteringssystem EMPLY.
PODIO er et digitalt værktøj som bidrager til opgavestyring, projektstyring og ledelsesinformation. Systemet sikrer vidensdeling, gennemsigtige arbejdsgange og bidrager til en klar ansvarsfordeling. Herudover bidrager systemet til en bedre brugeroplevelse af ASA.  
EMPLY er hele Selvstyrets rekrutteringssystem. Du bliver ansvarlig for den daglige drift - herunder kvalitetstjek, sikring af at diverse deadlines overholdes, kontakt til medier og samarbejdspartnere samt de årlige forhandlinger af storaftaler.
For både PODIO og EMPLY gælder det, at en del af jobbet omfatter undervisning og supporthjælp til kollegaer i såvel ASA som i hele Selvstyret.

Faglige kvalifikationer

  • Evne til at forstå og sætte sig ind i nye systemer
  • Relevant faglig uddannelse og/eller erfaring med digitale systemer
  • Dygtig formidler / underviser
     

Personlige kompetencer

  • Serviceminded og altid klar til at hjælpe med et smil
  • Systematisk og lægger vægt på ansvarlighed, kvalitet og struktur i arbejdet
  • Æstetisk sans
  • Positiv og imødekommende, god til at kommunikere og motivere hele organisationen
  • Kreativ og innovativ tilgang til arbejde
  • Proaktiv og idérig
  • Kunne sætte strøm til idéer og give input til digitale løsninger af opgaver

Løn og ansættelsesforhold
Arbejdstiden er 40 timer ugentligt.
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Yderligere oplysninger
Nærmere information om stillingen kan fås ved henvendelse til Faglig leder Jacob Larsen, jala@nanoq.gl eller +299 345219.
For nærmere oplysninger om Grønlands Selvstyre se www.naalakkersuisut.gl
Tiltrædelse 1. december 2019 eller snarest muligt.
Ansøgning bedes vedlagt CV og eksamenspapirer samt relevante referencer.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.
 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning