Gå til hovedindhold
118

Dette jobopslag er udløbet

Økonomiafdelingen søger Controllere / Job nr. 600/19

Kommuneqarfik Sermersooq har gennem de seneste år arbejdet målrettet med at forbedre kommunens økonomistyring. Vi har i nu været i gang med implementeringen af et nyt ERP system. Næste step i processen er at vi fortsat skal arbejde med tilpasninger og udvikling af den kommunale økonomi. I den forbindelse har økonomiafdelingen behov for flere kompetente kræfter, der kan bidrage med analyse, opfølgning og effektivisering af arbejdsprocesser i samarbejde med de andre forvaltninger i kommunen, at løfte økonomistyringen ind i det enogtyvendeårhundrede.

I den forbindelse søger vi nye økonomikonsulenter efter nærmere aftale, der kan understøtte denne målsætning. Controllerfunktionen består p.t. af 9 medarbejdere, og som controller refererer du til økonomichefen i Koncernservices.

I løbet af den kommende tid står kommunen overfor flere spændende projekter inden for økonomiområdet.

Blandt andet:

  • Tilpasning af det nye ERP system
  • Tilpasning af den nye kontostruktur
  • Opfølgning på den nye budgetlægningsmodel
  • Fortsat udvikling af ledelsesinformation inden for økonomiområdet
  • Fortsat udvikling og implementering af nye kontroller og processer
  • Integrering og implementering af andre systemer

Udover ovenstående projekter, vil det daglige arbejde bestå af følgende opgaver:

  • Løbende ledelsesrapportering, bevillingskontrol og afvigelsesrapporter
  • Udarbejdelse af budget materiale
  • Udarbejdelse af årsregnskabsmateriale
  • Løbende gennemgang af interne kontrol miljøer
  • Løbende udarbejdelse og vedligeholdelse af eksisterende forretningsgange og procesbeskrivelser
  • Løbende likviditetsanalyser
  • Udarbejdelse af sagsfremstillinger
  • Sparring og rådgivning i forhold til de andre forvaltninger i kommunen
  • Indgå i interne og tværgående projekter og arbejde med forskelligartede ad hoc-opgaver

Om dig
For at kunne bestride stillingen forventer vi, at du har en relevant uddannelse og baggrund. Du har de seneste 3-5 år arbejdet i en tilsvarende stilling i en større (offentlig) virksomhed.

Det er nødvendigt, at du har flair for IT, herunder stor erfaring med anvendelse af ERP-systemer og MS Office-pakken samt Excel på højt niveau. Det vil være en fordel, hvis du har arbejdet med Dynamics-AX.

Ud over forståelse for økonomistyringsprocesser, ser vi også gerne at du som person er omstillingsparat og er en holdspiller, der har forståelse for, at økonomifunktionen er en supportfunktion for den øvrige del af kommunen, men formår også at excellere på egen hånd.

Det er en stilling, der forudsætter at du har en åben, udadvendt og kommunikerende tilgang, da du vil skulle færdes i hele organisationen og sikre et konstruktivt og effektivt samarbejde mellem økonomifunktionen og de øvrige forvaltninger. Du sætter en ære i at holde deadlines og levere en høj kvalitet. Dertil er du også grundig, detaljeorienteret, kan holde mange bolde i luften og gribe dem igen uden at miste overblikket.

Endelig har du viljen og evnen til at bidrage til udviklingen af en værdiskabende økonomifunktion. 

Vi som arbejdsplads kan tilbyde:

  • Store faglige udfordringer i en økonomifunktion og kommune under udvikling og forandring og med stor indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • Gode muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor der er højt til loftet og en åben kommunikationsstil
  • Gode efteruddannelsesmuligheder

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og AK eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl 

Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler.

Ansøgning:
Ansøgning mærket med Job nr. 600/19, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb. 

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 9. oktober 2019
Tiltrædelse: Efter aftale
Arbejdstid: Heltid
Arbejdssted: Nuuk
Yderligere oplysninger fås hos: Dorthea Olsen Rasmussen
Telefon: +299 367054
Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl
Send ansøgning