Gå til hovedindhold
135

Dette jobopslag er udløbet

Kommuneqarfik Sermersooq søger stærk lederprofil som Vicekommunaldirektør / Job nr. 574/19

Ønsker du at skabe en forskel og bidrage til fremtiden for både byen Nuuk og hele Kommuneqarfik Sermersooq? Har du solid ledelseserfaring og politisk tæft? Så har vi en attraktiv og udfordrende direktørstilling til dig.

Om stillingen 
Som Vicekommunaldirektør i Grønlands største kommune, vil du varetage spændende og udfordrende opgaver, herunder direktøransvaret for Personaleservice, Borgerservice, Kultur og Event, Facilityservice og Politisk sekretariat.

Du bliver en del af kommunens direktion, der varetager overordnet strategisk ledelse i forhold til den samlede organisation. 

Du vil, som vicekommunaldirektør, få en helt central rolle i forhold til nogle af de vigtigste processer i det kommunale maskinrum. Dine primære opgaver bliver at betjene og rådgive politikerne på en sådan måde, at de får mulighed for at udvikle politik og dermed udøve et reelt politisk lederskab på et solidt beslutningsgrundlag, samt stå i spidsen for den forsatte udvikling af den kommunale velfærdsmodel. 

Du refererer til kommunaldirektøren og får 5 personer i direkte reference og har i alt ansvar for ca. 100 ansatte. Vicekommunaldirektøren er nærmeste sparringspartner for kommunaldirektøren, og vikarierer for Kommunaldirektøren - i hans fravær.

Din Profil

Faglige kompetencer du besidder:

  • Du har en faglig styrke i offentlig- eller kommunal-ledelse
  • Du har arbejdet med udvikling og økonomistyring og har erfaring med at styre en stor kompleks økonomi
  • Du er ledelsesmæssigt meget velfunderet, med relevant lederuddannelse og solid ledelseserfaring fra en stor drift organisation og på strategisk niveau
  • Du har erfaring som rådgiver og sparringspartner for en politisk ledelse
  • Du har politisk tæft og en stærk situationsfornemmelse
  • Du kan det forvaltningsmæssige administrative håndværk

Personlige kompetencer du besidder:

  • Du har evner til at se og arbejde for at realisere synergier på tværs - hele tiden med borgernes behov og egen handlekraft for øje
  • Du kan facilitere samarbejde internt med den politiske ledelse, med direktionen, med centrale stabsfunktioner og direktørområdet og eksternt med centrale interessenter
  • Du er analytisk skarp og tilegner dug hurtigt nyt stof
  • Du har en god sans for, hvornår detaljerne er vigtige
  • Du agerer med et personligt overskud og lader dig ikke slå ud af modstand
  • Du er tillidsfuld, udadvendt og kontaktskabende, herunder en loyal teamplayer
  • Du er god til at sætte en tydelig retning, og du har en vilje til at eksekvere de beslutninger, du og dine medarbejdere træffer
  • Du er en stærk kommunikator både mundtligt og skriftligt

Der vil desuden blive lagt vægt på kandidater der har kendskab til grønlandske forhold (kultur og mentalitet) og som enten kan tale grønlandsk eller som har viljen til at lære sproget og kunne begå sig i det grønlandske samfund.

Om Kommuneqarfik Sermersooq 

Kommuneqarfik Sermersooq dækker et geografisk område på godt 635.000 km2. Det gør kommunen til verdens største kommune målt på areal, og er 12 gange større end Danmark.

Kommunen har godt 23.000 indbyggere, hvoraf mere end 18.000 indbyggere bor i byen Nuuk, der også er hovedstaden i Grønland.

Ansættelsesforhold
Vi går efter den helt ”rigtige” medarbejder og er parat med en gage pakke der modsvarer det vi søger. I pakken indgår bl.a.:

  • Løn- og ansættelsesvilkår, samt bohaveflytning efter overenskomstmæssige vilkår, herunder mulighed for åremålsansættelse
  • Bolig til rådighed for hvilken der betales efter gældende regler
  • Ferie frirejse
  • Pension
  • Til- og fratrædelsesrejse

Straffeattest:
Denne stilling er omfattet af lov om pligt til at indhente straffeattest. I henhold til loven kan ansættelsen først begynde, når kommunen har modtaget en straffeattest. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at tiltrædelsestidspunktet først kan aftales, når kommunen har modtaget straffeattesten fra Politiet.

 

 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst mellem Naalakkersuisut eller en anden relevant forhandlingsberettiget organisation.

 

Ansættelsen vil ske med 3 måneders prøvetid.

Bolig:
Der vil til stillingen kunne anvises personalebolig, for hvilken der betales depositum og husleje, forbrug m.v. efter de til enhver tid gældende regler for huslejebetaling i Grønlands Selvstyres og kommunens ejendomme m.v. i Grønland. Såfremt permanent personalebolig ikke kan stilles til rådighed umiddelbart ved tiltrædelse, vil der for medarbejdere med ret til vakantbolig blive tilbudt en midlertidig vakantbolig, for hvilken der betales husleje, forbrug m.v. i henhold til ovenstående. For yderligere information om husleje herunder forbrug o.l. henvises til oplysninger på: www.iserit.gl

Tiltrædelsestidspunktet er afhængigt af hvornår der er en personalebolig til rådighed. Der ydes tiltrædelsesrejse samt bohaveflytning i henhold til gældende regler. Ferie frirejse

Ansøgning
InuitRecruitment ApS varetager rekrutteringen for Kommuneqarfik Sermersooq. Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Berit Tops på mobil +45 21742322 eller Inger Louise Østergård på mobil +299 223842.

Ansøgning mærket med Job nr. 574/19, med oplysninger om uddannelse og tidligere beskæftigelse, vedlagt eksamenspapirer m.v. skal være HR-afdelingen i hænde inden fristens udløb.

Sådan søger du:
Ansøgninger foretrækkes elektronisk, via link nederst på denne side, hvor du kan vedhæfte din ansøgning og CV.

 

Ansøgningsfrist: 18. september 2019

Tiltrædelse: Efter aftale

Arbejdstid: Heltid

Arbejdssted: Nuuk

Yderligere oplysninger: Gerth Jakobsen

Fås hos: Telefon: +299 366085

                             +299 487870

Hjemmeside: http://www.sermersooq.gl