Gå til hovedindhold
107

Dette jobopslag er udløbet

Kaassassuk søger medarbejder

Er personlig/ faglig udvikling samt megen fysisk aktivitet i arbejdstiden og det at arbejde med skønne unge, lige noget for dig så læs videre.

Kaassassuk søger projektmedarbejdere. Institutionen er beliggende i Nuuk som har plads til 6 unge. Stillingen besættes i udgangspunktet for en 3-årig projektperiode med evt. permanent ansættelse herefter.   
 
Om stillingen:
Døgninstitutionens målgruppe er socialt belastede drenge i alderen 12-18 år med forskelligartede sociale problemer.
I arbejdet med de belastende drenge anvendes der ikke straf eller konsekvenspædagogiske metoder. Derimod skal de belastede drenge inddrages i aktiviteter og praktiske gøremål, gerne i fællesskab med voksne.  
Arbejdet foregår i røgfrie omgivelser.
 
Kompetencer:

  • Du har en socialpædagogisk uddannelse eller er på anden måde kvalificeret med relevante erfaringer i arbejdet med socialt belastende børn og unge.
  • Du evner gennem anerkendende pædagogik at give de unge gode oplevelser og succeser.
  • Du besidder indsigt og forståelse for arbejdet med unge, der har svære sociale og følelsesmæssige udfordringer.
  • Du er gerne dobbeltsproget, grønlandsk og dansk.
  • Du er i god konditionsmæssig form, eller er indstillet på meget hurtig at blive det.
  • Du er kreativ, initiativrig, udholdende i din indsats og har gode samarbejdsevner
  • Du dyrker meget idræt i din fritid og er klar på ekstrem idræt
  • Du evner at kunne presse dig selv, samtidig med at du fokuserer positivt på beboeren
  • Du tager medansvar, så projektet fungerer bedst muligt på alle fronter.
  • Du er klar til at arbejde med stor frihed med et tilhørende stort ansvar.

Derudover forventer vi bl.a. også, at du:

  • Har kendskab til grønlandsk forhold.
  • Har et positivt livssyn, og kan skabe gode relationer ud fra en anerkendende og ressourcefokuseret tilgang.
  • Har en god evne til at være nærværende, synlig og vedholdende.
  • Har lyst til at indgå i samarbejde med andre bl.a. forældre, døgninstitutioner og kommunerne.
  • Kan arbejde selvstændigt og evner selv at finde på nye udfordringer
  • Du indgår i alle hverdagens rutiner både omkring børnene, og i det praktiske arbejde

Tiltrædelsesdato: 
01. oktober 2019 eller efter aftale.
 
Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen, kan indhentes ved at kontakte projektleder Jan Erik Pedersen på mail: jaep@nanoq.gl eller på tlf. nr. 34 69 22 eller på 54 1511.
 
Ønsker du yderligere information om departementet samt Grønlands Selvstyre, kan du læse mere på www.naalakkersuisut.gl.
I forbindelse med ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.

Ansøgning:
Ansøgningsfrist 26 september 2019. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 39.
Vi forbeholder os retten til at behandle indkomne ansøgninger løbende.

Løn og ansættelsesforhold
Løn - og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Bolig
Der anvises ikke personalebolig til stillingen. Såfremt en ansøger allerede har personalebolig gennem ansættelse i Selvstyret, bibeholdes ret til anvist personalebolig. Personaleboligen er knyttet op på ansættelsesforholdet, og skal fraflyttes ved ansættelsesforholdets ophør.

Indsend ansøgning, CV, uddannelses- og kursusbeviser, samt andre relevante dokumenter ved at trykke ”Send ansøgning”.
Vi modtager ikke ansøgninger via e-mail.

 

 

Om Naalakkersuisut

Søger du udfordringer og har lyst til at præge hverdagen gennem dit arbejdsliv og være med til at forme fremtiden, så er et job hos Grønlands Selvstyre noget for dig.
Vi forventer stor ansvarlighed og vægter faglige kvalifikationer, en sund analytisk tilgang til tingene samt omstillingsparathed højt hos medarbejderne. Herudover er din evne til at strukturere hverdagen og bevare overblikket vigtig.

Grønlands Selvstyre består af en Centraladministration, med mere end 650 ansatte fordelt på flere departementer, samt en lang række decentrale enheder. Tilsammen er vi mere end 2500 mennesker tilknyttet Grønlands Selvstyre. Centraladministrationens opgave er, at sikre Naalakkersuisut (regeringen) et solidt politisk beslutningsgrundlag, samt at føre de politiske beslutninger ud i livet.

Du kan læse mere om Grønlands Selvstyre på http://www.naalakkersuisut.gl/job

Send ansøgning